Hjem » Projektledelse – Vil du være projektleder? Tjek om du er typen

Projektledelse – Vil du være projektleder? Tjek om du er typen

Vil du gerne skifte rollen som specialist ud med en titel som projektleder, skal du gøre dig nogle overvejelser først – lederkasketten er nemlig ikke for alle. Læs med her, og find ud af, om du har det, der skal til.

Drømmer du om at afprøve dig selv i rollen som projektleder, så start med at søge udfordringer der, hvor du allerede er. Måske viser det sig, at du slet ikke trives med ansvaret, og så ville det være ærgerligt at have smidt et godt job som specialist i skraldespanden, mener Brian Frode, rekrutteringskonsulent hos DEDIKATION:

“Skiftet fra specialist til projektleder kan føles voldsomt. Pludselig er det dig, de andre snakker om i kantinen, og du vil ikke længere være på samme venskabelige fod med dine kollegaer, som du plejer. Måske passer det dig helt perfekt, men det kan være en god idé at teste det i det små, hvis det er muligt.”

Til en begyndelse kan du starte med at fortælle din chef, at du gerne vil prøve kræfter med projektlederrollen. Måske kan du teste dine evner i et mindre projekt med et par kollegaer, og på den måde undersøge, om det er noget for dig. Alternativt kan du læse med nedenfor og se, om du har det, der skal til.

Et spørgsmål om personlighed

“Projektledelse handler om mennesker, mens specialistrollen handler om fordybelse,” forklarer Brian Frode og fortsætter: “Vil du være projektleder, er det essentielt, at du trives med overblikket og de store linjer, og at du kan overlade detaljerne og fagligheden til dine medarbejdere.”

Ifølge Brian er der 3 personlige egenskaber, der går igen hos projektlederen – har du dem?

1) Evnen til at lytte og motivere

Som projektleder skal du være god til at lytte til dine medarbejdere, og du skal være mindst lige så god til at se, hvad der motiverer dem. Måske ville du selv gøre det på én måde, hvis du sad med opgaven, men det er ikke nødvendigvis den bedste måde for lige netop den medarbejder. Er du klar til at give slip på din egen faglighed for at hjælpe andre til dørs på deres måde?

2) Lysten til at være social

En god projektleder skal skabe den rigtige stemning på holdet, og det kræver, at du er til stede. At du ser dine medarbejdere. Trives du med at være social, eller foretrækker du i virkeligheden at sidde bag lukkede døre og koncentrere dig om dine egne ting?

3) Forståelse for rollen som leder

Som medarbejder på gulvet er du en del af kollegaskabet. Du spiser frokost med de andre, brokker dig over ændringer i arbejdsplanen og deltager i sociale arrangementer på lige fod med alle andre. Som projektleder bliver du hævet et niveau over medarbejderne, og det betyder, at det er dig, der bliver talt om, hvis der er utilfredshed. Det vil som regel ikke være dig som person, fordi det er rollen som projektleder, det handler om, men kan du navigere i og være tilpas med at være udenfor fællesskabet?

Rekrutteringsydelser

U

Vurdering

Test, adfærdsprofiler, cases til brug i din rekruttering.

Rekruttering

Vi håndterer hele processen – eller kun det, du ønsker.

Onboarding

Få dine nye medarbejdere hurtigere i gang.

Outplacement

Diskret vejledning til medarbejdere i jobskifte.