Hjem » AI og automatisering: Hvordan ser fremtidens rekrutteringslandskab ud?

AI og automatisering: Hvordan ser fremtidens rekrutteringslandskab ud?

AI og automatisering: Hvordan ser fremtidens rekrutteringslandskab ud?

Det er efterhånden en daglig foreteelse, at vi støder på robotter rundt omkring i landskabet. Vi har robotter til at støvsuge, slå græs, samle biler, tegne osv., og det har vi vænnet os til som en helt naturlig ting. Men er den teknologiske udvikling også kommet så langt, at den kan overtage jobs, hvor menneskelige kompetencer er helt essentielle?

Med indførelsen og den efterhånden meget udbredte anvendelse af AI (Artificial Intelligence) må det blive et ”ja” til det spørgsmål. Vi har allerede vænnet os til, at stemmerne hos mange kundeserviceafdelinger er computerstyrede, Apple-brugere er vant til at føre lange samtaler med Siri, og chatfunktionerne på mange hjemmesider er robotbaserede. Vi vil sandsynligvis også hurtigt vænne os til at anvende AI i forskellige sammenhænge.

En af disse sammenhænge er rekruttering af nye medarbejdere, som vi vil kigge nærmere på i denne artikel.

Rekrutteringsproces med kunstig intelligens (AI)

De fleste HR-afdelinger vil være enig med dig i, at en rekrutteringsproces kan være enormt tidskrævende. Med AI kan du både spare tid og få anvendelige input, så din jobbeskrivelse kan være så skarp som muligt. Det handler i bund og grund om at opstille algoritmer, der ændrer den måde, virksomheder rekrutterer på, så HR-afdelingerne fremadrettet vil kunne bruge ressourcerne på menneskelige opgaver.

AI kan få omfattende indflydelse på rekrutteringsprocessen. Den kan overtage alt lige fra at finde kvalificerede kandidater online, kontakte dem samt gennemgå CV’er og ansøgninger for informationer. Derefter også foretage de første, simple screeninger af kandidater, og desuden foretage en vurdering af, hvilke kandidater der skal kaldes til jobsamtale.

AI og automatisering: Hvordan ser fremtidens rekrutteringslandskab ud?

Ifølge World Economic Forum er en af de største fordele ved AI-baseret rekruttering, at der foretages en mere kvalificeret vurdering af ansøgerne. Programmet vil række længere ud og tage mange flere informationer i betragtning som f.eks. online data og statistikker. Derved kan der også komme flere kandidater i puljen, fordi AI søger bredere online end lige de steder, man sædvanligvis ville lede som recruiter.

En HR-medarbejder vil nok sige, at AI faktisk er som at få en ekstra medarbejder. Når du beder den om at udføre nogle af dine opgaver, får du pludselig frigivet både tid og ressourcer til andre vigtige ting. Ifølge det amerikanske ideal.com bruger en HR-medarbejder gennemsnitligt 23 timer på at gennemgå og udvælge kandidater til jobsamtaler – pr. rekruttering! Tænk, hvor meget tid du får til andre opgaver, hvis du lader AI tage sig af det.

Lad AI skrive jobannoncen

AI kan være din personlige assistent, som skriver jobannoncen for dig. Programmet skal blot fodres med informationer om jobbet, arbejdstid og -opgaver, betingelser og lidt om virksomheden. Et realistisk eksempel kunne være dette: ”Skriv en stillingsannonce om en sælger, der skal varetage firmaets interesser på vores mellemøstlige markeder. Kandidaten skal være parat til 120 rejsedage om året og være perfekt i skrift og tale i både engelsk og arabisk”.

I løbet af nul-komma-fem har AI udarbejdet et jobopslag til dig. Du kan plotte mere eller mindre tekst ind end eksemplet ovenfor, du kan rette og slette i opslaget, indtil det er helt unikt for din virksomhed. AI kan sende enhver skriveblokade til hjørne.

Hurtigere gennemgang af CV’er

Teknologien og algoritmerne kan sættes op til at scanne de CV’er, du har modtaget. Det er et glimrende supplement til dit rekrutteringsarbejde, som er med til at gøre dit arbejde mere effektivt. Du kan selv sætte kriterierne for, hvad AI skal lægge vægt på i udvælgelsen, så du finder lige netop de kandidater, hvor du søger efter specifikke kompetencer. Det er dig, der bestemmer, og det er dig, der høster alle fordelene.

Automatiseret udvælgelse

Når du får mange ansøgninger til en opslået stilling, er det nemt at miste overblikket og svært at vælge ud, hvem du vil gå videre med. Her kommer AI dig til hjælp. Du behøver blot at opstille dine kriterier for udvælgelse og fodre programmet med dem, så får du lynhurtigt identificeret de bedst kvalificerede kandidater.

Kandidaterne undgår også den lange ventetid på et svar fra dig, idet de får feedback på deres ansøgning hurtigere end normalt. Den tid, du herved får frigivet, kan du bruge til for eksempel en grundigere gennemgang af ansøgningerne og bedre forberedelse af interviewspørgsmål.

Beslutningsgrundlag uden fordomme

I alle menneskelige relationer vil der være tidspunkter, hvor vi bliver ofre for vores egne fordomme. Således også i en rekrutteringsproces. Men netop ved at bruge teknologisk udvælgelse blandt de modtagne ansøgninger, undgår du den subjektive udvælgelse, der er baseret på mavefornemmelse og kemi.

AI vil altid kun være et supplement

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle HR-opgaver, du kan få en robot til at tage sig af. Telefoniske kontakter målrettet bestemte personer kan ikke automatiseres, og en jobsamtale vil også fortsat skulle afholdes af ”rigtige” mennesker. Den menneskelige kontakt vil altid være bedst, men AI er et fantastisk supplement til dit HR-arbejde, som vinder mere og mere indpas.

Læs også: Er din rekrutteringsproces helt så objektiv, som du tror?

Rekrutteringsydelser

U

Vurdering

Test, adfærdsprofiler, cases til brug i din rekruttering.

Rekruttering

Vi håndterer hele processen – eller kun det, du ønsker.

Onboarding

Få dine nye medarbejdere hurtigere i gang.

Outplacement

Diskret vejledning til medarbejdere i jobskifte.