Hjem » Hold dig skarp, hvis du fortsat skal være en dygtig sælger

Hold dig skarp, hvis du fortsat skal være en dygtig sælger

Som sælger arbejder du i en konkurrencepræget og dynamisk branche i konstant udvikling. Der sker altid spændende ting, ny forskning dukker op, og teorier vinder frem. Salgstræning er derfor en uundværlig del af din rejse som succesfuld sælger. Hvad enten du er nystartet eller en garvet veteran, er det vigtigt at holde dig opdateret med de nyeste tendenser for at udvikle dig.

Vi har sammensat en guide til, hvordan du kan holde dig skarp gennem uddannelse, netværk, inspiration, professionel træning og statistik, så du kan forblive en dygtig sælger gennem hele din karriere.

Uddannelse

En sælger er aldrig færdiguddannet. Ligesom ethvert andet job kan du altid lære nye teknikker, værktøjer og færdigheder til at forfine dine salgsevner, uanset om det drejer sig om at opsøge cold leads og lukke salg eller forstå de psykologiske dynamikker bag kundeadfærd.

Brian Frode, partner og recruiter hos DEDIKATION, udtaler: ”Hvis du håber på en succesfuld karriere i salgsbranchen, forpligter du dig også til at blive ved med at lære. Tro aldrig, at du har lært alt det, du kan, om at sælge. En god sælger forsøger altid at udvikle og dygtiggøre sig.”

Måske tilbyder din virksomhed allerede interne programmer, ellers findes der andre muligheder som for eksempel:

  • Kurser og certificeringer: Du kan videreuddanne dig gennem uddannelsesprogrammer på for eksempel handelshøjskoler eller tage certificeringer inden for salg og marketing. Online træningsplatforme som Salgsklubben.dk og Coachers tilbyder kurser og masterclasses, der giver dig mere fleksible muligheder, så du kan lære i dit eget tempo.
  • Bøger og foredrag: Der udkommer hele tiden nye bøger om forskning og teorier indenfor salg, salgspsykologi og personlig udvikling. Du kan også få nye værktøjer til at takle salgsudfordringer ved at deltage i foredrag, hvor professionelle deler ud af deres viden

Netværk

At have et stærkt og professionelt netværk er afgørende for din succes som sælger. Henvend dig gerne til succesfulde sælgere for at bede om råd og vejledning. Ved at deltage i salgskonferencer og netværksmøder kan du blive forbundet med andre i din branche, udveksle idéer og erfaringer. Det kan hjælpe med at holde dig opdateret omkring den seneste udvikling og muligvis lede til nye karrieremuligheder.

For mere viden om vigtigheden af et godt netværk kan du læse vores artikel: ”Hvordan netværk og uopfordrede henvendelser stadig spiller en rolle”.

Hold dig skarp, hvis du fortsat skal være en dygtig sælger

Inspiration

I nutidens digitale verden dukker der konstant nye trends og tendenser op indenfor ­salg – og det går stærkt. Lad dig inspirere ved at læse blogs om salg, se videoer fra branchefolk og lytte til podcasts, når du er på farten.

Du kan få nye idéer og indsigter til, hvordan du kan løse udfordringer og nå dine mål, eller konkrete salgsstrategier du måske har lyst til at afprøve til dit næste kundemøde.

Professionel træning

Professionel træning indebærer for eksempel øvelser, feedback og coaching fra erfarne sælgere og ledere, og det er et enormt effektivt værktøj til at finjustere dine færdigheder.

En dygtig coach eller leder er trænet i at identificere dine svagheder og hjælpe dig med at overkomme dem. Hvis din virksomhed tilbyder mentorship-løsninger, kan de være fordelagtige, fordi de er skræddersyet til virksomhedens produkter, tjenester og salgsstrategier. Du kan også opsøge en af de erfarne, dygtige sælgere og bede om lov til at følge dem en hel dag, hvor du kan observere deres samtaler og lære mere om at lukke salg og løse konflikter.

Statistik

Kend dine tal. Så kort kan det siges. De dygtigste sælgere tracker alt, hvad de laver. De kender deres konverteringsrate og ved, hvor mange kunder de for eksempel skal ringe til, før de har solgt X antal produkter.

Ved at holde øje med dine salgstal, konverteringsrate og kundetilfredshed kan du som sælger identificere styrker og svagheder i dine præstationer og lægge en plan for at forbedre dine resultater over tid,” fastslår Brian Frode.

At tracke dine resulater er desuden en ekstra bonus den dag, du skal til lønforhandling eller sidder til en jobsamtale. Her er det nemlig vigtigt, at du kan dokumentere dine resultater.

Du sætter selv rammerne

Som ovenstående viser, er det at være en dygtig sælger ikke noget, der kommer af sig selv. Det kræver løbende salgstræning for at forbedre færdigheder og præstationer uanset dit niveau eller din erfaring. Ved at prioritere uddannelse, opbygge et stærkt netværk, finde inspiration og motivation, hente hjælp med professionel træning og analysere din salgsstatistik kan du opnå endnu større succes i din karriere som sælger.

Og det er vigtigt at huske, at der ikke nødvendigvis er nogen, der skubber dig i den rigtige retning eller sørger for din udvikling. Du sætter selv rammerne, og du skal selv være opsøgende i jagten på netværk, inspiration og træning.

FAQ

Hvordan kan jeg finde inspiration til at forblive motiveret som sælger?

Du kan finde inspiration fra forskellige kilder, herunder kolleger, ledere, bøger, podcasts og foredrag. Ved at søge inspiration fra andre succesfulde sælgere og branchefolk kan du få nye idéer, perspektiver og strategier til at løfte dine præstationer til det næste niveau.

Hvordan kan jeg opbygge et stærkt og professionelt netværk som sælger?

Du kan opbygge et solidt netværk ved at deltage aktivt i brancheevents, konferencer og netværksmøder. Det kan bidrage til at holde dig opdateret omkring den seneste brancheudvikling og eventuelt lede til nye karrieremuligheder.

Hvorfor er det vigtigt som sælger at uddanne sig løbende?

Løbende uddannelse er afgørende for at holde dig opdateret med de nyeste trends, teknikker og strategier inden for salgsbranchen. Det giver mulighed for at forbedre dine færdigheder, tilegne dig ny viden og styrke din konkurrenceevne på markedet.

Rekrutteringsydelser

U

Vurdering

Test, adfærdsprofiler, cases til brug i din rekruttering.

Rekruttering

Vi håndterer hele processen – eller kun det, du ønsker.

Onboarding

Få dine nye medarbejdere hurtigere i gang.

Outplacement

Diskret vejledning til medarbejdere i jobskifte.