Hjem » Hvordan når du dine budgetter?

Hvordan når du dine budgetter?

Hvordan får du en fyldt ordrebog, når Søren Brostrøm sænker det ternede flag, og alle kommer springende ud af deres små interimistiske hjemmeisolationsceller?

Vi ved, at vi sammen skal få bugt med corona, og vi ved også, at det bliver altafgørende at komme hurtigt i gang, hvis vi skal nå vores budgetter i år – det oplever Thomas Laudrup, CEO hos Dedikation, allerede nu. Der er kamp om de allerbedste sælgere, som netop Laudrup og hans team er specialister i at finde.

Af samme årsag oplever han nu en stigende interesse for at få den eller de bedste sælgere gjort klar til at starte op med 120 km/timen, når Danmark åbner igen. Det er intet problem, og forleden headhuntede Thomas Laudrup endnu en supersælger for en kunde i IT branchen, og kandidaten ved, at hun skal starte op senest 1. juli – muligvis før hvis der bliver givet grønt lys.

Kunden er glad, og kandidaten er klar til at komme i gang. Det er netop dét, der er vigtigt; dem der kommer først i gang, kommer først i mål. Er du klar? Har du et fintunet sælgerteam?

Ellers er det nu, du skal forberede dig.

Rekruttering i et lukket samfund

Hele DEDIKATIONs set-up er bygget op omkring digitale processer, så det målrettede arbejde har vi allerede erfaringen med og arbejder ud fra:

”Vi er vant til at afholde kunde- og kandidatmøder online, vores analyser og tests er allerede digitale og vi har adgang til alle de systemer, der er nødvendige for at køre en målrettet rekrutteringsproces uden at stå ansigt til ansigt med kandidaterne,” forklarer Thomas Laudrup – og han fortsætter:

”En grundig rekrutteringsproces tager typisk 6-12 uger, og derudover kommer kandidatens opsigelsesvarsel – som regel halvanden til to måneder. Starter du processen op nu, kan du ikke byde din nye medarbejder velkommen før til juli-august. Men hvad vigtigere er; det er lige præcis nu, du kan fange kandidaterne. Hjulene er gået i stå, og de fleste har mere tid til at tale end normalt – og det gælder også de kandidater, der ikke er aktivt jobsøgende, og dem kender vi en del af.”

Thomas Laudrup har mange års erfaring fra rekrutteringsbranchen, og han var med til at ansætte og opbygge flere af de bedste salgsteams til at stå forrest i køen efter finanskrisen – og det er altafgørende at være klar, som vi alle nok husker.

Hos DEDIKATION bliver alle processer skræddersyet til den enkelte kunde, og det er ganske gratis at drikke en virtuel kop kaffe med Thomas (du leverer din egen kaffe) og høre nærmere. Vi vil i hvert fald meget gerne høre mere om, hvilke udfordringer du har – så skal vi nok hjælpe med den rette løsning.

Når regeringen og Søren Brostrøm melder klar bane igen, har du så dit hold på plads?

Når forandringens vinde blæser, vælger nogle at bygge læhegn, imens andre bygger vindmøller – hvad vælger du?

Rekrutteringsydelser

U

Vurdering

Test, adfærdsprofiler, cases til brug i din rekruttering.

Rekruttering

Vi håndterer hele processen – eller kun det, du ønsker.

Onboarding

Få dine nye medarbejdere hurtigere i gang.

Outplacement

Diskret vejledning til medarbejdere i jobskifte.