Drop benarbejdet – vi tager det tunge (rekrutterings)læs

Drop benarbejdet – vi tager det tunge (rekrutterings)læs

Rekruttering kræver ressourcer. Der skal laves jobanalyser, skrives stillingsopslag, læses ansøgninger og udvælges kandidater – hvis der da er nogle egnede – og der skal holdes samtaler, forhandles vilkår og onboardes. Men hvorfor ikke dele processen op, så du kan nøjes med det sjove?

Er du ferm til onboarding? Synes du, det er sjovt at være den, der interviewer de udvalgte kandidater? Kan du lide arbejdet med at forhandle løn- og arbejdsvilkår? Og er du modsat knap så interesseret i jobanalyser og stillingsopslag? Rekrutteringsprocessen er omfattende, og det er ikke alt, der er lige sjovt – og netop derfor kan du med fordel overveje at outsource dele af processen. Det behøver ikke at være dyrt, og det sparer dig for uendelige mængder af (spild)tid, som du i stedet kan bruge på at tjene penge eller passe dit arbejde.

Når du skal finde den rette medarbejder, skal du først og fremmest vide, hvilke opgaver vedkommende skal løse, og hvilke kompetencer det kræver; du skal lave en jobanalyse, og jo mere konkret du kan være, desto bedre kan du skrive det stillingsopslag, du skal bruge. Stillingsopslaget skal deles på de rigtige steder, så du får fat i relevante kandidater, og hvis de ikke kommer af sig selv, skal du have gang i et større search arbejde. Når alt det er på plads, er du allerede godt i gang med at bruge af din – måske – knappe tid, og du er ikke engang kommet i gang med at læse ansøgningerne endnu.

Der skal udvælges kandidater, indkaldes til indledende samtaler, udføres tests og cases, indhentes referencer og udvælges endnu engang til den 2. samtale. Herefter skal den rette kandidat vælges, du skal forhandle en kontrakt med vedkommende og sidst men ikke mindst skal din nye medarbejder onboardes i virksomheden.

Bliver du helt træt bare ved tanken?

Det er forståeligt, for det er krævende at rekruttere, og uanset hvordan du vender og drejer det, er du med sikkerhed ikke lige god til alle dele af processen – og der er sikkert også dele, du synes er sjovere end andre.

Så hvorfor ikke lade os gøre benarbejdet for dig?

Der er ingen der siger, at du skal købe den fulde rekrutteringspakke med garanti – du kan nøjes med langt mindre. Du kan købe lige præcis den ydelse, du har brug for og spare dig selv for at bruge kræfter på noget, du hverken bryder dig om eller (nødvendigvis) er specielt dygtig til.

Er du bange for, at det er for dyrt? Læs artiklen ”Hvem sagde dyrt? Vi punkterer myten om professionel rekruttering” og bliv klogere på prisen.

 

Convenience er nøgleordet – rekruttering skal være nemt

Rekrutteringsbranchen bugner med ord som employer branding, assessment, shortlist, headhunting, onboarding og videre i samme spor, og du skal have styr på både stillingsopslag, personlighedstests og referencer, mens du samtidig skal finde tid til at læse, sortere og udvælge de bedste ansøgninger i den 200 siders store bunke, der ligger foran dig…

Med et rekrutteringsbureau som sparringspartner, kan du glemme alt det!

Vi gør det nemmmere for dig at rekruttere. Du kan bruge os til de ting, du ikke selv orker. Vi har tiden, kompetencerne, redskaberne og netværket til at finde kandidaterne til dig. Eller vi kan skrive lige præcis det stillingsopslag, du har brug for, dele det på de rette kanaler og overlade ansøgningerne og samtalerne til dig. Vi kan også klare de indledende samtaler og det omfattende faktatjek og sende de tre bedste kandidater videre til dit kontor, så du selv kan træffe den endelige beslutning.

Kort sagt kan vi gøre nøjagtigt det arbejde, du ikke selv vil bruge tid og kræfter på, så du får en mere effektiv rekruttering.

Har du i øvrigt set vores interaktive video ”Klar tale,” hvor du kan få et bedre indblik i de forskellige dele af rekrutteringsprocessen?

 

Garanti for den rette medarbejder

Rekrutteringsbranchen har ry for at være et dyrt bekendtskab, og ja, det koster penge at få os til at varetage den fulde proces – men så får du også en garanti med i købet. Vi står ganske enkelt på mål for den person, vi finder til dig, og hvis vedkommende viser sig at være det forkerte match – eller hvis han eller hun stopper igen indenfor tre måneder – så finder vi en ny kandidat kvit og frit.

Hvad der til gengæld er dyrt, er at vælge den forkerte medarbejder. At rekruttere handler om at finde den medarbejder med de faglige og personlige kompetencer, der er nødvendige for at nå organisationens mål og samtidig glide ubesværet ind i det hold, der allerede er en fast del af kontoret. Det er ikke en let opgave, og man kommer nemt til at negligere dele af rekrutteringsprocessen, fordi tiden eller ressourcerne er knappe, og det kan blive en dyr affære – både menneskeligt og økonomisk.

Undersøgelser viser, at prisen for en fejlansættelse hurtigt løber op i 350.000-400.000 kr., og set i dén sammenhæng er en professionel rekruttering med garanti billigt sluppet. Endnu billigere er det, hvis du varetager dele af processen på egen hånd og bare lader os om det hårde benarbejde.

Vil du vide mere om rekrutteringsprocessen, så læs vores artikelserie, der går i dybden med både rekruttering, preboarding og onboarding – du finder den første i rækken her.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

Følg os på LinkedIn

Få information om karrieremuligheder og hold dig opdateret om jobmarkedet.

MENU

SIDSTE NYT

Rekruttering af sælgere – do’s and don’t

Det kan være svært at rekruttere dygtige sælgere. Faktisk langt sværere end at finde en hvilken som helst anden medarbejder. Der er altid stor efterspørgsel ...
Læs mere →

3/3: Sælger – hav styr på lønforhandlingen til jobsamtalen

Når næste skridt i rekrutteringsprocessen hedder lønforhandling, er det afgørende at være forberedt for at sikre dine ambitioner og karrieremål. Det kan være både spændende, ...
Læs mere →

2/3: Sælger – Vis virksomheden, at du vil have jobbet

Der er stor efterspørgsel på sælgere, og det betyder, du som sælger ofte har flere jobmuligheder og måske endda går til samtale på flere jobs ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt