Jobsamtalen og de forbudte spørgsmål

Jobsamtalen og de forbudte spørgsmål

Hvor ofte er du syg? Hvilket parti tilhører du? Er du gravid? Homeseksuel? Muslim? Spørgsmålene er mange, og de er alle ulovlige at stille til en jobsamtale, men alligevel møder mere end hver tiende nyuddannet en eller flere af dem i forbindelse med jobsøgning.

En undersøgelse foretaget af fagforeningen Djøf i 2016 viser, at mere end hver tiende nyuddannet er blevet stillet ulovlige eller uetiske spørgsmål i forbindelse med jobsøgning, og som arbejdsgiver er det essentielt at vide, hvad du må spørge om og ikke mindst hvad du IKKE må spørge om, fortæller Thomas Laudrup, stifter og CEO ved DEDIKATION:

“Det er ikke alle spørgsmål, der er deciderede ulovlige – nogle er “bare” uetiske – men ens for alle spørgsmålene er, at du ikke må lægge vægt på svaret, når du vælger din nye medarbejder. Så der er ingen grund til at spørge i første omgang. Du bryder i øvrigt ikke bare loven, hvis du gør det, du sender også et meget uprofessionelt signal til kandidaterne.”

Men hvilke spørgsmål er ulovlige, og hvad kan du gøre i stedet?

Ulovlige spørgsmål til jobsamtalen

Ifølge loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er det ulovligt at lægge vægt på en række forskellige områder, når du skal vælge din næste medarbejder – og derfor skal du holde dig fra dem.

Det gælder blandt andet:

– Seksuel orientering

– Graviditet og adoption

– Religion

– Race

– Generelle helbredsoplysninger

– Tidligere sygefravær

– Politisk standpunkt

– Fagforening

“Det er i strid med loven at lægge vægt på ovenstående emner, når du skal finde din kandidat,” forklarer Thomas Laudrup og fortsætter: “Du spørger sandsynligvis ikke af ren og skær nysgerrighed, og stiller du derfor de forbudte spørgsmål, vil man antage, at det har betydning for dit valg – og dét er diskrimination.”

Mød mennesket i øjenhøjde

“Kort fortalt kan man sige, at du skal sørge for, at dine spørgsmål har relevans for jobbet og den virksomhedskultur, kandidaten skal indgå i, og her er det selvfølgelig umuligt at komme udenom private spørgsmål. Det skal du heller ikke. Det er de private spørgsmål, der gør, at du kommer ind bag facaden og mærker mennesket,” siger Thomas Laudrup og runder af: “Men du kan sagtens tænke dig om, så du ikke stiller spørgsmål, der gør kandidaten utilpas.”

Hos DEDIKATION forsøger vi altid at møde mennesket, der hvor det er. Forstå hvad der gemmer sig bag facaden. Vi spørger gerne ind til, hvor kandidaten er vokset op, hvad forældrene lavede, om der er søskende etc. Ikke fordi det har betydning for valget af kandidat, men fordi det giver os en forståelse af mennesket – og i sidste ende er det mennesket, der skal ansættes, ikke evnerne.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

Følg os på LinkedIn

Få information om karrieremuligheder og hold dig opdateret om jobmarkedet.

MENU

SIDSTE NYT

3/3: Sælger – hav styr på lønforhandlingen til jobsamtalen

Når næste skridt i rekrutteringsprocessen hedder lønforhandling, er det afgørende at være forberedt for at sikre dine ambitioner og karrieremål. Det kan være både spændende, ...
Læs mere →

2/3: Sælger – Vis virksomheden, at du vil have jobbet

Der er stor efterspørgsel på sælgere, og det betyder, du som sælger ofte har flere jobmuligheder og måske endda går til samtale på flere jobs ...
Læs mere →

1/3: Sælger – du skal sælge dig selv til jobsamtalen

De fleste sælgere forbereder sig grundigt til kundemøder: De undersøger kundens behov, har kendskab til deres produkter, har forberedt en klar målsætning til mødet og ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt