Nyuddannede skriger på onboarding - DEDIKATION

Nyuddannede skriger på onboarding

Nyuddannede skriger på onboarding

Som nyuddannet er du ikke bare “den nye medarbejder” – du er ny på arbejdsmarkedet i det hele taget. Derfor er behovet for onboarding ekstra stort hos de unge, og som leder er det din opgave at skabe en god introperiode.

Det er svært for de fleste at starte i et nyt job, måske endda i en ny virksomhed. Som nyuddannet er det endnu sværere, fordi du endnu ikke har fundet dine ben at stå på – du kender ikke dig selv som ansat, kun som studerende. 

Nyuddannet eller ej så er glæden stor, når jobbet er i hus, men allerede inden det første år er gået, er hver fjerde dansker ude af døren igen. Det viser undersøgelser fra bogen Onboarding – flyvende fra start. Vil du holde på dine medarbejdere, skal du sørge for et effektivt onboardingforløb, og det gælder især, hvis din nye medarbejder knap har nået at lægge eksamensbeviset fra sig.

“Onboarding er andet og mere end at byde velkommen. Det er et spørgsmål om at forstå virksomhedens kultur, udvikle relationer til kollegaerne, kende sin plads i teamet og kende de forventninger, der stilles,” forklarer Thomas Laudrup, der til dagligt leder DEDIKATION. “Onboarding er hårdt arbejde, og som leder er det dit ansvar.”

 

Halvdelen af de nyuddannede rykker hurtigt videre

I forvejen lyder det af meget, at hver fjerde dansker forlader jobbet inden for ét år, men tallet er endnu højere, når det kommer til de nyuddannede. Her er det næsten halvdelen af de ansatte, der pakker tasken og finder et andet job inden for 18 måneder – det skriver Business Danmark

Det tal er alt for højt, hvis du vil drive en sund forretning – en fejlrekruttering løber nemlig hurtigt op i en udgift på 350.000-400.000 kroner. Effektiv onboarding kan ses på bundlinjen og mærkes på medarbejderengagementet, ligesom det forkorter tiden inden fuld performance, reducerer stress og øger den generelle tilfredshed med jobbet. Der er altså al mulig grund til at investere tid i et struktureret onboardingforløb.

 

Skab et vellykket onboardingforløb

Som arbejdsgiver er det dit ansvar, at din nye medarbejder falder til – nyuddannet eller ej – og vores bedste tip er helt enkelt: Start tidligt! Det fortæller Thomas Laudrup:

“I virkeligheden kommer der et helt forløb inden onboarding, nemlig preboarding. Så snart kontrakten er underskrevet skal du begynde at indlemme din nye medarbejder i virksomheden. Start i det små, men sørg for at holde linjen varm indtil første dag oprinder – og her kan du så sætte gang i dit planlagte onboardingforløb.”

Vil du vide mere om preboarding og onboarding, kan du med fordel læse artiklen “Preboarding: Kom ind i kampen, hvis du vil holde på dine medarbejdere” eller “Onboarding er en socialiseringsproces“.

Del artiklen 

Del på facebook
Del på linkedin

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS

eller udfyld formularen herunder:

MENU

SIDSTE NYT

Ledelse – Lang erfaring er ikke nødvendigvis en fordel

Drømmer du om at lande dit første lederjob, men er du bange for, at din manglende erfaring kommer til at stå i vejen for dig? …

Læs mere →

Ledelse – 5 undervurderede egenskaber hos den gode leder

En god leder er andet og mere end de resultater, der skabes, og nogle egenskaber er afgørende for din succes – også selvom de ofte …

Læs mere →

Projektledelse – Vil du være projektleder? Tjek om du er typen

Vil du gerne skifte rollen som specialist ud med en titel som projektleder, skal du gøre dig nogle overvejelser først – lederkasketten er nemlig ikke for …

Læs mere →