Giver dit arbejdsliv mening?

Giver dit arbejdsliv mening?

“Som menneske skal vi turde insistere på, at det arbejde, vi bruger halvdelen af vores vågne tid på, skal give mening. Ellers er det spild af liv,” siger filosof og erhvervsmand Morten Albæk i et interview med Kristeligt Dagblad. Har han ret? – og giver dit arbejdsliv mening?

Det er bogen “Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv,” der har givet anledning til artiklen, og hos DEDIKATION byder vi idéen om, at man ikke kan dele sit liv ind i kasser som arbejdsliv, fritidsliv og familieliv velkommen. Den passer perfekt til den vision, vi arbejder ud fra, når vi skal finde det rigtige menneske til en stilling, forklarer CEO, Thomas Laudrup:

“Det er let at kigge på kvalifikationer og erhvervserfaring, når man skal finde en ny medarbejder, men i virkeligheden er det ikke bærende for, om kandidaten er den rette. Ikke alene. Det handler i langt højere grad om at finde et menneske, der passer ind i virksomhedskulturen, og som både kan give og modtage på arbejdspladsen. Det er der, meningsfuldheden opstår.”

Hvad giver mening i (arbejds)livet?

Hvad der giver mening for den enkelte, må være en privat sag. Nogle mennesker trives med et ganske almindeligt 8-16 job og en ganske almindelig familie uden de store udsving, mens andre ønsker sig noget andet. Kun én selv kan definere, hvad der giver mening, og her er det vigtigt at huske, at der ikke findes et arbejdsliv med lutter opture:

“Der vil altid være opgaver, som er kedelige og rutineprægede – uanset om du er slagteriarbejder eller CEO – og dem skal du tage med som en del af dit arbejdsliv,” siger Thomas Laudrup og fortsætter: “I sidste ende handler det om, at du ved livets udgang skal kunne kigge tilbage på dit arbejdsliv uden fortrydelse. Kan du det, har det givet mening. Kan du ikke, skal du kigge dig om efter et nyt job.”

Morten Albæks pointe er, at vi som mennesker skal kigge indad og mærke efter, hvad der arbejdsmæssigt giver mening for os. Du kan arbejde meget eller lidt, det bestemmer du selv, så længe du forvalter den tid du har på en måde, der ikke giver dig stress, dårlig samvittighed eller lignende. Han beskriver det meget godt:

“Når du vågner op en hverdagsmorgen, er det en løgn, når du siger: Jeg vågner op, går i bad, drikker min kaffe, børster tænder og går på arbejde. Nej, du vågner op, tager dit bad, drikker din kaffe, børster dine tænder og går ud i livet,” og han fortsætter: “95 procent af al stress i kongeriget Danmark er arbejdsrelateret, og den primære årsag til stress på arbejdet er din nærmeste leder. Får du stress af dårlig ledelse, så har du jo stress i alle døgnets timer og ikke kun de otte timer, du er på arbejde.”

Det korte af det lange er, at du skal kigge på dit arbejdsliv og spørge dig selv, om det giver mening. Du skal passe på livet – også når du er på arbejde.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

Rekruttering af sælgere – do’s and don’t

Det kan være svært at rekruttere dygtige sælgere. Faktisk langt sværere end at finde en hvilken som helst anden medarbejder. Der er altid stor efterspørgsel ...
Læs mere →

3/3: Sælger – hav styr på lønforhandlingen til jobsamtalen

Når næste skridt i rekrutteringsprocessen hedder lønforhandling, er det afgørende at være forberedt for at sikre dine ambitioner og karrieremål. Det kan være både spændende, ...
Læs mere →

2/3: Sælger – Vis virksomheden, at du vil have jobbet

Der er stor efterspørgsel på sælgere, og det betyder, du som sælger ofte har flere jobmuligheder og måske endda går til samtale på flere jobs ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt