3 råd der giver dig succes i dit nye job

3 råd der giver dig succes i dit nye job

De første måneder i et nyt job er afgørende for din succes, og det kræver hårdt arbejde at blive en del af en ny organisation. Få 3 konkrete råd til at komme godt fra start.

En god start er altafgørende for din fremtidige trivsel på din nye arbejdsplads, fortæller CCO i Business Danmark, Kasper Rubæk, og på trods af det faktum at både den nye medarbejder og virksomheden ønsker en flyvende start, så opstår der tit en dyb kløfte mellem intentioner og virkelighed:

“Ofte kolliderer intentionen om den perfekte, fyldestgørende opstart med en travl hverdag og mangel på ledelsesmæssigt fokus. Derfor ender indkøringen tit med at tage markant længere tid og frustrere begge parter,” fortæller han.

Som medarbejder kan du med fordel tage sagen i egen hånd, og vi har samlet 3 af Rubæks bedste adfærdsråd til dig, der gerne vil komme godt fra start i dit nye job.

1) Vær initiativrig og nysgerrig – men også ydmyg

Allerede fra første arbejdsdag er det vigtigt, at du tager din nye rolle seriøst. Der er møder, KPI’er og målsætninger, og din vigtigste opgave er at suge til dig og forstå, hvordan det hele foregår på din nye arbejdsplads.

Du har givetvis masser af idéer til at gøre tingene anderledes, men første arbejdsdag er ikke dagen, hvor de skal bringes på bordet. Vær i stedet ydmyg, stil spørgsmål og vær nysgerrig.

2) Opbyg et internt netværk

Du får brug for at kende dine kollegaer og deres kompetencer godt, og derfor kan du roligt tage sagen i egen hånd og begynde at opbygge et netværk i virksomheden. Vær nysgerrig på dine kollegaers funktioner, spørg hvad de er gode til og vis interesse for deres arbejde.

Samtidig er det vigtigt, at du ikke udelukkende holder dig til én eller to personer i indkøringsperioden. Vær åben, og snak med mange forskellige kollegaer.

3) Få defineret dine opgaver

Din chef har sandsynligvis travlt, og derfor kommer der hurtigt halve opgaver på dit skrivebord. Opgaver der ikke er defineret, og som du ikke har mulighed for at løse, før du kender kravene.

Her er det vigtigt, at du er konkret, og spørger ind til opgaven, hvis den er svær at tyde. Spørg gerne ind til hvad, hvor og hvordan, hvis du er i tvivl – hvis du vil præstere, skal du få defineret dine opgaver, så du ved, hvad du skal levere.

Del artiklen 

Del på facebook
Del på linkedin

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS

eller udfyld formularen herunder:

MENU

SIDSTE NYT

Få en effektiv hjemmearbejdsdag og nå dine mål! 6 gode råd til dig der arbejder hjemmefra

Covid-19 spænder endnu engang ben for manges arbejdsdag, og mens en stor del flytter ind på hjemmekontoret med ro i sindet, er det helt anderledes …

Læs mere →

Sælgeradfærd: Nøglen til succes (også når du arbejder hjemme)

En god sælger lander salget, men den bedste sælger får salget i hus sammen med tilfredse kunder. Ikke alle sælgere har det, der skal til …

Læs mere →

Hvem sagde dyrt? Vi punkterer myten om professionel rekruttering

At finde den rigtige medarbejder er en kunst. Af samme årsag antager de fleste ledere, at det er dyrt at få hjælp fra et rekrutteringsbureau …

Læs mere →