Employer branding: Hvordan udnytter du det i din ansøgning?

Employer branding: Hvordan udnytter du det i din ansøgning?

Employer branding: Hvordan udnytter du det i din ansøgning?

Employer brand. Alle virksomheder har et – omend det ikke er alle, der aktivt arbejder med det – og du kan med fordel udnytte virksomhedens employer branding, når du skriver din ansøgning.

Grundlæggende kan employer branding defineres som virksomheders forsøg på at markedsføre sig overfor potentielle medarbejdere. Men hvad er et employer brand helt præcist – og hvordan kan du bruge det i din ansøgning?

“Employer branding handler om, at virksomheder forsøger at kommunikere alle de gode ting, der gør lige præcis deres arbejdsplads til et fedt sted at være. Det handler om at vise, at man har glade ansatte, at man har et godt ry,” fortæller Thomas Laudrup, CEO ved DEDIKATION, og han fortsætter: “Som kandidat skal du selvfølgelig udnytte, at du kender de gode historier, at du ved, det er et godt sted at arbejde. Det viser, at du har sat dig ind i virksomhedskulturen og er tiltalt af den.”

I en tid hvor det ikke længere er lønniveauet, der er afgørende for, om jobbet er interessant, er det altså vigtigt, at du formår at fortælle, hvad der så motiverer dig. Er det stemningen og kulturen på arbejdspladsen, er det fællesskabet eller er det noget helt tredje? Det er dyrt at rekruttere nye medarbejdere, og derfor er det vigtigt for virksomheden at få kandidater, der kan genkende sig selv i virksomhedskulturen – og som potentielt set har tænkt sig at blive i mange år.

Hvordan gør du i praksis?

“Vær klar i spyttet, når du fortæller, hvorfor du gerne vil arbejde i virksomheden. Hvad er det, der får dig til at tro, at det er den fedeste arbejdsplads? Kender du en, der allerede arbejder der, følger du virksomheden på de sociale medier, bliver du tiltalt af de mange arrangementer, der styrker fællesskabet?” spørger Thomas Laudrup retorisk og fortsætter: “Vis virksomheden hvad du er så vild med, og fortæl hvorfor. Så enkelt er det. Arbejdsgiveren må ikke være i tvivl om, at I er et godt match.”

Men motivation er selvfølgelig ikke det hele. Du skal også visualisere et billede af dig selv i jobbet; hvordan vil du løse de opgaver, du kommer til at stå over for, hvis jobbet bliver dit?

“Den gode ansøgning viser, hvorfor du gerne vil have jobbet, hvad du kan byde ind med rent fagligt og hvordan du passer ind i kulturen på arbejdspladsen,” afslutter Thomas Laudrup.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

3/3: Sælger – hav styr på lønforhandlingen til jobsamtalen

Når næste skridt i rekrutteringsprocessen hedder lønforhandling, er det afgørende at være forberedt for at sikre dine ambitioner og karrieremål. Det kan være både spændende, ...
Læs mere →

2/3: Sælger – Vis virksomheden, at du vil have jobbet

Der er stor efterspørgsel på sælgere, og det betyder, du som sælger ofte har flere jobmuligheder og måske endda går til samtale på flere jobs ...
Læs mere →

1/3: Sælger – du skal sælge dig selv til jobsamtalen

De fleste sælgere forbereder sig grundigt til kundemøder: De undersøger kundens behov, har kendskab til deres produkter, har forberedt en klar målsætning til mødet og ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt