jobsamtalen

Vil du have jobbet? Så skriv en ordentlig ansøgning!

Vil du have jobbet? Så skriv en ordentlig ansøgning!

En lang række ord er bandlyste, når det kommer til jobansøgninger. Er du “ansvarlig,” “selvstændig” og “god til at samarbejde,” skal du ikke gøre dig for mange forhåbninger om at komme til samtale.

Det er let at forfalde til floskler og klichéer, når du skal beskrive dig selv i en ansøgning; du er ansvarlig, selvstændig, omstillingsparat og god til at samarbejde. Selvfølgelig er du det! Det forventer din kommende arbejdsgiver faktisk, at du er. Hvis du ikke er ansvarlig, hvordan skulle du så fungere på en arbejdsplads? Hvis du ikke er selvstændig, hvordan skulle du så kunne løse dine opgaver? Hvis du ikke er god til at samarbejde, skal du nok ikke have et arbejde.

Har du fanget pointen?

Du behøver ikke skrive det. Du MÅ ikke skrive det!

I stedet skal du bruge den kostbare linjeplads på at være ærlig. Du skal ikke skrive det, du tror, arbejdsgiveren gerne vil høre. En løgn er tydelig, floskler og klichéer er frygtelige, og ingen af delene efterlader et positivt indtryk hos læseren.

Men hvad skal du så skrive?

Vi har samlet 4 gode råd til en jobansøgning, der fanger læserens interesse.

1) Styr sproget i den rigtige retning

Søger du job hos et reklamebureau eller på et bibliotek? Hos en ung virksomhed i sin spæde opstart eller hos et etableret firma?

Sproget er en afgørende faktor i din ansøgning, og det skal målrettes den virksomhed, du søger arbejde hos. Sæt dig i læserens sted, tilpas sproget efter virksomhedens værdier og vis, at du har forberedt dig og kan tale det sprog, der bruges på arbejdspladsen.

Er du i tvivl, så tag et ekstra kig på stillingsopslaget; din ansøgning skal afspejle sproget.

2) Få fagligheden i spil

Det er let nok at opremse dine kompetencer i ansøgningen; du kan bare tage et hurtigt kig på dit CV og klikke copy paste. But guess what? Det kan læseren også! Og derfor er det temmelig overflødigt.

Vis i stedet sammenhængen mellem de kompetencer, virksomheden søger og de kompetencer, du kan tilbyde. Giv konkrete eksempler. Hvad du kan bidrage med? Hvordan kommer din faglighed i spil? Og det er ikke nødvendigt med en liste på 4 sider; bare vælg to-tre relevante kompetencer.

3) Gør motivationen tydelig

Du brænder helt sikkert ikke for alle de opgaver, du skal løse hos på en kommende arbejdsplads, så lad være med at skrive det!

Men alt andet lige er der selvfølgelig en grund til, at du søger. Hvad er det, der gør jobbet interessant i dine øjne – hvorfor vil du gerne have jobbet?

Og du kan ikke spise læseren af med et “Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker”. Det skal understøttes med eksempler. Vis hvordan du tidligere har arbejdet med mennesker, og fortæl, hvilken følelse det giver dig? Gør det tydeligt, hvad dine personlige bevæggrunde for ansøgningen er, så læseren kan fornemme, hvad arbejdspladsen vil få ud af at ansætte dig.

Og hey… Det handler ikke om at smøre tykt på, men om at sende en velbegrundet og motiveret ansøgning.

4) Glem ikke helhedsindtrykket

Forestil dig, at din ansøgning er en en-sides reklame for dig selv. En reklame med ét formål: at få dig til en jobsamtale. Uanset hvor godt du skriver, er der ingen, der gider at se på en sjusket reklame.

Du skal huske helheden!

Dit layout af din jobansøgning er det første, læseren ser. Hvis den ikke er indbydende, ryger du i “nej”-bunken med det samme, og ved du hvad? Så kommer du ikke til samtale.

Din ansøgning skal være overskuelig. Byg den op i mindre afsnit, der modsvarer stillingsopslaget og forsøg at holde det hele på én side.

Og husk, at en ansøgning er en opfordring til dialog; det er ikke en egocentrisk salgstale om din person.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

Rekruttering af sælgere – do’s and don’t

Det kan være svært at rekruttere dygtige sælgere. Faktisk langt sværere end at finde en hvilken som helst anden medarbejder. Der er altid stor efterspørgsel ...
Læs mere →

3/3: Sælger – hav styr på lønforhandlingen til jobsamtalen

Når næste skridt i rekrutteringsprocessen hedder lønforhandling, er det afgørende at være forberedt for at sikre dine ambitioner og karrieremål. Det kan være både spændende, ...
Læs mere →

2/3: Sælger – Vis virksomheden, at du vil have jobbet

Der er stor efterspørgsel på sælgere, og det betyder, du som sælger ofte har flere jobmuligheder og måske endda går til samtale på flere jobs ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt