Vi bliver ældre og ældre. Det er et faktum, vi ikke kan løbe fra. Derfor er pensionsalderen også sat op til 68 år, hvis man er født efter 1963. En pension, som begynder som 65-årig, vil altså blot være en god historie om gamle dage for unge mennesker i dag, når de om mange år har skiftet maveblusen ud med sølvgråt hår, og pensionsalderen står for døren – senere end forventet. Men spørgsmålet er, om man er for gammel til at arbejde? For mens samfundet og politikerne har handlet på, at vi jo bliver ældre, så lever virksomhedernes frygt for de første alderstegn i bedste velgående.