Hjem » På bagkant af OL – hvordan sætter du DIT team?

På bagkant af OL – hvordan sætter du DIT team?

3 x guld, 4 x sølv og endnu 4 x bronze ved det netop overståede OL. Men ingen kommer så langt uden et stærkt bagland og et team, hvor alle pladser er besat af de helt rette talenter.

Hvis vi kan lære én ting af det forgangne OL, er det, at toppen ikke kan nås alene. I nogle sportsgrene stiller man som hold, mens det i andre situationer er den enkelte sportsudøver, der skal have sejren i hus. Men uanset hvad står der et stærkt team i baggrunden – et team der er besat af de bedste personer til lige præcis den opgave, der skal løses.

Fysioterapeuter, mentalcoaches, massører, trænere, assistenttrænere. Du kan sikkert selv foresætte rækken. Faktum er, at vi løfter bedst i flok, og det tager tid at sætte det rigtige hold. Både i sport, men så sandelig også på dagligdagens mange arbejdspladser. Spørgsmålet er, om du formår at samle det team, der arbejder mest effektivt og har den højeste arbejdsglæde? 

Som rekrutteringsbureau er vi dedikeret til at hjælpe virksomheder med at skabe de bedst mulige rammer for udfoldelse af det menneskelige potentiale, og en af de løsninger, vi kigger på, er netop håndteringen af teams. Hvordan er sammensætningen af medarbejdere, hvilke rammer arbejder teamet under, hvordan er hverdagen struktureret og hvordan fungerer samarbejdet i praksis? Der er mange faktorer, der spiller ind, når du vil øge performanceniveauet og styrke sammenholdet i et team – men heldigvis er der også mange knapper at skrue på for at få det til at lykkes.

 

LÆS OGSÅ: Øg din performance ved at bruge de rigtige talenter!

 

High performance kommer ikke af sig selv

Høj performance og stor arbejdsglæde kommer ikke af sig selv. Det kræver ledelse (og træning), men det kræver også, at de rette medarbejdere er placeret i de rigtige teams og med de arbejdsopgaver, der passer til deres profil – og det klarer du bedst med en talent- og styrkebaseret tilgang til sammensætningen af dit hold.

Mange virksomheder agerer med udgangspunkt i, at krigen på de bedste medarbejdere foregår i slagmarken. Der hvor der skal tiltrækkes og onboardes nye medarbejdere. I skyndingen glemmer de at sikre performance på deres vigtigste ressourcer – nemlig de nuværende medarbejdere. Ifølge denne artikel fra Talents Unlimited kan mange virksomheder hente 10-25% i produktivitet bare ved at iscenesætte deres medarbejdere ud fra deres individuelle talenter og de roller, de varetager.

Vi siger det lige igen: 10-25% øget produktivitet “bare” ved at gentænke medarbejdernes roller og placering.

I denne sammenhæng er det vigtigt at forstå, hvad talent er. Det er nemlig ikke en statisk størrelse – det er derimod et spørgsmål om, at medarbejderens kognitive talenter passer sammen med tre forskellige faktorer:

  • medarbejderens arbejdsopgaver (jobfit)
  • medarbejderens leder (nærmeste leder fit)
  • medarbejderens kolleger (team fit).

Når du rammer et match på alle tre parametre, rammer du medarbejderens talentmæssige sweetspot. Og det er hér, produktiviteten er størst.

 

LÆS OGSÅ: Reboarding – er kompetencerne placeret på rette sted?

 

Sådan sætter du et succesfuldt team

Som mennesker er vi alle forskellige. Vi har forskellige personligheder, færdigheder og måder at arbejde og omgås andre mennesker på. Som leder er det dit ansvar at sikre det talentmæssige sweetspot hos de enkelte medarbejdere, og én af opgaverne består i at sammensætte velfungerende teams.

Jon R. Katcenberg og Douglas K. Smith undersøgte i 1990’erne fællestrækkene ved succesfulde teams og fandt følgende fællesnævnere:

  • fælles mission
  • fælles engagement
  • fælles målbare mål
  • fælles adfærdsnormer
  • klare roller
  • fælles teampraksis.

Kort og godt betyder det, at – for at opnå succes i teamet – skal du have fokus på mål, mission og de processer, der skaber succes både for i og for teamet. Det kræver først og fremmest klar og tydelig kommunikation, og som leder er det dig, der skal være fakkelbærer i den henseende (for at blive i OL-regi).

Men kommunikation er naturligvis ikke alt. Sammensætningen af medarbejdere i teamet er helt essentiel for, at det kan lykkes, og den kan være svær at få greb om på egen hånd. Vi anbefaler altid, at du tester de ansatte, så du får en klar forståelse for de respektive personers unikke talentsammensætning. Det medfører nemlig store fordele for både dig og dine medarbejdere.

  • Som leder kan du skabe de bedste betingelser for effektivitet, arbejdsglæde og gode resultater.
  • Som leder får du et unikt udgangspunkt for at sammensætte et stærkt og velfungerende team.
  • Medarbejderen får italesat de arbejdsområder, der giver størst arbejdsglæde og kræver mindst energi.

Hos DEDIKATION står vi altid klar til at hjælpe dig. Både med at rekruttere nye medarbejdere, men også med at reboarde, omorganisere og sammensætte succesfulde teams. Vi er certificerede i TT38, der er en af de mest moderne kognitive test specialdesignet til sælgere, og vi bruger den blandt andet til at sørge for det rette match mellem individ og kultur; et match der er helt essentielt for succesen.

Rekrutteringsydelser

U

Vurdering

Test, adfærdsprofiler, cases til brug i din rekruttering.

Rekruttering

Vi håndterer hele processen – eller kun det, du ønsker.

Onboarding

Få dine nye medarbejdere hurtigere i gang.

Outplacement

Diskret vejledning til medarbejdere i jobskifte.