Hjem » Preboarding: Kom ind i kampen, hvis du vil holde på dine medarbejdere

Preboarding: Kom ind i kampen, hvis du vil holde på dine medarbejdere

Lader du blækket tørre ind, når kontrakten med din nye medarbejder er underskrevet eller afslutter du jagten med at udligne det vakuum kandidaten uden tvivl går rundt i, indtil første arbejdsdag oprinder?

At finde den rigtige medarbejder kræver ikke bare energi, tid og kapital, det kræver også en endeløs række af samtaler med de forkerte kandidater. Derfor er glæden stor, når du lander kontrakten med din nye stjerne og med grundig forberedelse, kan du udnytte de nye kræfter allerede fra dag ét. Du skal vedligeholde den motivation og gejst, kandidaten har, når kontrakten underskrives, og du skal fjerne den usikkerhed, der melder sig, når det bliver hverdag igen.

Fænomenet kaldes preboarding.

”I mange år har vi talt om vigtigheden af onboarding, som er den proces, der starter, når din nye medarbejder har sin første arbejdsdag, men som regel går der flere måneder, fra kontrakten underskrives til personen træder ind ad døren igen. Og den periode er mindst lige så vigtig. Det er her, du holder motivationen ved lige og får personen til at føle sig velkommen – og så er det også din mulighed for at få effektive medarbejdere fra dag ét,” fortæller grundlæggeren af DEDIKATION, Thomas Laudrup.

Keep it simple, Stupid!

Budskabet er helt enkelt: Radiotavshed er udelukket, når kontrakten er underskrevet. Du skal holde kontakten, og hvis du formår det, får du en ny medarbejder, der er klar til at være en del af holdet allerede fra første arbejdsdag.

Betyder det så, at du skal videresende alle mails og overdynge kandidaten med opgaver på forhånd? Nej! Det betyder, at du skal få vedkommende til at føle sig velkommen; du skal vise, at du ikke har glemt ham eller hende, men at du derimod glæder dig til opstarten.

”Der er mange måder at preboarde på. Du kan sende en mail og takke for en god rekrutteringsproces, du kan give vedkommende en rundtur på arbejdspladsen og introducere de nye kollegaer eller du kan ringe et par gange for at få sparring på nogle af de kommende opgaver. Er der et firmaarrangement om hjørnet, så inviter vedkommende, og hvis ikke, så sørg i det mindste for, at han eller hun kender navnene på de nærmeste kollegaer, inden første arbejdsdag. Og for alt i verden: Sørg for et godt introforløb, og meld programmet ud inden første arbejdsdag,” siger Thomas Laudrup.

Mangler du flere gode råd til effektiv preboarding, kan du med fordel læse artiklen “Onboarding: Balloner og buketter er bare ikke nok!

Rekrutteringsydelser

U

Vurdering

Test, adfærdsprofiler, cases til brug i din rekruttering.

Rekruttering

Vi håndterer hele processen – eller kun det, du ønsker.

Onboarding

Få dine nye medarbejdere hurtigere i gang.

Outplacement

Diskret vejledning til medarbejdere i jobskifte.