Hjem » Social rekruttering; fang kandidaterne, når de sidder på toilettet

Social rekruttering; fang kandidaterne, når de sidder på toilettet

I en travl hverdag bliver toiletbesøg et kærkomment afbræk, og mange af os hiver mobilen op ad lommen, før bukserne ryger ned om anklerne. Her scroller vi gennem newsfeed’et på de sociale medier, og hvis du har gjort dit arbejde godt, falder vi måske over dit opslag.

Fremtidens kandidater er massivt til stede på de sociale medier. Ikke kun når de sidder på toilettet, mens også når de venter på bussen, kører med toget, sidder i sofaen, spiser deres frokost, fordriver tiden i solen og når de ligger i sengen om aftenen.

Kort sagt: Altid!

Og det er ikke kun de ledige og de arbejdssøgende, der bruger sociale medier. Det gælder skam også for de passive kandidater; dem der allerede har et godt arbejde, men som kan fristes, hvis den rette jobannonce dukker op.

Vil du være med i kapløbet om de bedste medarbejdere, har du ikke noget valg. Du skal mestre disciplinen at rekruttere på de sociale medier – du skal være der, hvor kandidaterne er.

Generation Z vil have mere

De nye kandidater, den unge generation Z, er vokset op side om side med den digitale verden, og de er aktive på sociale medier i en grad, du slet ikke forstår. De fristes ikke af tomme floskler og en støvet jobannonce.

De vil ind bag facaden. De vil have humor. Kreativitet. Originalitet. Du skal være visuel, og du skal se din tilstedeværelse på sociale medier som en branding af virksomheden; du rammer mange flere end de kandidater, der søger jobbet. Du rammer de passive kandidater, for de sociale medier er uforpligtende. Du kan sagtens kigge med, selvom du er i arbejde.

Og hvorfor er det så vigtigt?

Fordi en opsigelse sjældent kommer som sendt fra himlen. Men har du brandet din virksomhed godt på de sociale medier, er du et skridt foran, når den næste kandidat skal findes. Du har skabt nysgerrighed med dine opslag, gjort dig til en uimodståelig lækkerbisken, og nu hvor der endelig er en stilling ledig, MÅ kandidaterne bare springe til.

Hold fokus, læg en strategi

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan du gør. Hvad skal du dele, og hvilke sociale medieplatforme skal du satse på?

Mulighederne er uendelige.

Du kan bruge Facebook til at skrive om de saftige opgaver, du kan tilbyde kandidaterne. Vise virksomhedskulturen på Instagram. Dele godt content på LinkedIn. Men lad være med at famle dig frem i mørket; kom ud i lyset og læg en strategi.

Flirt med kandidaterne. Hvis dem, hvem du er. Og bliv ved! Vær synlig – også i de perioder, hvor du ikke mangler arbejdskraft.

Rekrutteringsydelser

U

Vurdering

Test, adfærdsprofiler, cases til brug i din rekruttering.

Rekruttering

Vi håndterer hele processen – eller kun det, du ønsker.

Onboarding

Få dine nye medarbejdere hurtigere i gang.

Outplacement

Diskret vejledning til medarbejdere i jobskifte.