Bare være ærlig!

Bare være ærlig!

Må du stikke en lille hvid løgn til jobsamtalen for at fremstå mere attraktiv, eller bør du altid holde dig til sandheden? Hos DEDIKATION har vi en klar holdning til emnet – læs med, og forstå hvorfor.

Hvis man skal tro de jobsøgende selv, er der flere, der mener, at det er helt i orden at have en lemfældig tilgang til sandheden, når de søger job. Finans beskriver i en artikel fra 2013, hvordan det norske rekrutteringsbureau Semac finder fejl i hver femte CV, de gennemgår, og samme billede tegner sig hos Deloitte i 2016 – her er det 1 ud af hver 14. adspurgte, der indrømmer at have løjet i deres CV eller ansøgning.

Men hvad sker der egentlig, når du ikke holder dig til sandheden, og hvorfor er det så vigtigt at være ærlig – også selvom det måske koster dig jobbet?

”Hvis det er nødvendigt at modificere sandheden for at få jobbet, så er jobbet måske slet ikke det rette for dig – ikke endnu i hvert fald. Når du gør dig bedre, end du er, ender du let i en stilling, du ikke kan løfte. Det kan også være, du pynter på din motivation for at få jobbet, men én ting er, om du kan løse opgaverne – noget andet er, om du virkelig gider,” forklarer Thomas Laudrup, CEO hos DEDIKATION.

I sidste ende handler rekruttering om at finde den kandidat, der både kan og vil bestride jobbet og som samtidig passer ind i virksomhedskulturen. Hvis du ikke er ærlig, gør du det sværere for dig selv at lande på rette hylde, og du risikerer yderligere at skuffe din nye arbejdsgiver og brænde broer i branchen – og vi tror faktisk ikke, det er dét, du ønsker.

Der hersker en generel tendens til at være lidt for kreativ i ansøgningsprocessen – læs artiklen ”Pynter du (lidt for meget) på sandheden?”, og få syn for sagen.

Ærlighed baner vejen til det gode job

I jagten på drømmejobbet er det fristende at skrue lidt op for kompetenceniveauet for at sætte sig selv i et bedre lys, men vi har talrige eksempler på, at det ikke er en god idé. Kommer du igennem nåleøjet på en løgn – lille eller stor – risikerer du ikke bare at miste jobbet og skuffe folk omkring dig, du taber også en oplagt mulighed for at udvikle dig i en stilling, der passer til dig og din personlighed.

”Hvis du er ærlig under jobsamtalen, kan vi lettere matche dig med den rigtige stilling. Det kan godt være, at du tidligere har haft stor succes med at kontakte potentielle kunder og skabe et salg den vej igennem, men måske er du længere i din karriere nu – så sig det! Vær ærlig. Måske koster det dig det specifikke job, du er til samtale på, men til gengæld er det ærligheden, der gør, at du næste gang lander et job, der rent faktisk stemmer overens med dine kompetencer og din motivation – et job hvor du kan udvikle dig endnu mere,” siger Thomas Laudrup.

Samme scenarie gør sig gældende, hvis du pynter på dine færdigheder eller undlader at fortælle om dine mangler i forhold til jobbet. Måske lander du jobbet, men hvad vil du gøre den dag, chefen opdager, at du ikke kan løse den opgave, du er ansat til at tage dig af? Jobbet ryger, du har (endnu) en ansættelse på under 12 måneder og selvtilliden har fået et hak. Det er ikke det værd!

Hele dilemmaet er i virkeligheden, at mange jobsøgende ønsker en ansættelse så meget, at de tror, det er nødvendigt at pynte på sandheden for at få den, mens enhver arbejdsgiver ønsker en ærlig kandidat frem for alt.

Er du i gang med dit CV, skal sandheden altså vægtes højt, og der er andre ting, du også skal være opmærksom på – læs mere i artiklen: ”5 ting du IKKE skal skrive i dit CV

Hire for attitude, train for skills

Hos DEDIKATION har vi et motto, der lyder Hire for attitude, train for skills, og det ligger sig meget godt op ad emnet omkring ærlighed – vi oplever nemlig gang på gang, at virksomheder er mere opmærksomme på kandidatens potentiale, end vedkommende selv er klar over. Er du ærlig, giver du arbejdsgiveren mulighed for aktivt at vælge dig på trods af manglende kompetencer; har du den rette personlighed, indstilling og basic skills, kan det resterende læres.

Kort og godt: Bare vær ærlig!

  • Fortæl hvilke områder du gerne vil udvikle dig på, og hvordan du forestiller dig at gribe det an i den stilling, du søger. Kom gerne med eksempler på, hvordan du tidligere har lært lignende ting, så du viser, at det er en udfordring, du ikke er bange for.
  • Hvis udfordringen er for stor, så vær ærlig. Både overfor dig selv og din kommende arbejdsgiver. Er du den rette person, vil virksomheden måske investere i uddannelse eller andet, der kan hjælpe dig – alternativt er jobbet nok ikke det rette for dig.
  • Tro på, at du kommer længst med ærlighed. Hvis du er ærlig – både omkring dine kompetencer og din motivation – finder du et job, der passer til dig og din personlighed. En stilling hvor du kan udvikle dig og blive endnu bedre.

Vores kandidater fortæller ofte, at de har lært noget af vores rekrutteringsproces; at de har fået stor personlig gevinst ud at være ærlige. Lige præcis dét vil vi gerne give videre til dig.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

Januar er normalt højsæson for jobskifte – men ikke i år!

Nyt år, nyt job. Sådan har parolen som ofte lydt, når vi har ringet et nyt år ind. I år ser det dog anderledes ud. …

Læs mere →

Året der gik – trends og tendenser fra året 2022

Et år med højkonjunktur satte en fed streg under 2022 som året, hvor der var langt mellem ledige kandidater. For flere virksomheder har det været …

Læs mere →

Julen er hjerternes (og fællesskabets) fest

Julen står for døren, men inden klokkeklang og julesalmer lyder i det ganske land, vil vi gerne sende en hilsen til alle jer, der har …

Læs mere →