ACCOUNT MANAGEMENT – Bliv virksomhedens bedste sælger

ACCOUNT MANAGEMENT – Bliv virksomhedens bedste sælger

Vil du være den bedste sælger på din arbejdsplads, er der kun én vej frem; hårdt arbejde. Men du kan hjælpe lykken lidt på vej ved at følge de tre gode råd, vores rekrutteringskonsulent har fundet frem til dig.

Dine salgstal er det vigtigste parameter, når du skal måle din succes som sælger, men en god sælger er mere end bare tal. Det handler om personlighed og om at turde sætte mål for sig selv igen og igen. Det forklarer Brian Frode, partner og rekrutteringskonsulent hos DEDIKATION:

“Bundlinjen er det tydeligste bevis på, at du er en god sælger, men resultaterne kommer ikke af sig selv. Du skal skabe dem, og der er grundlæggende tre teknikker, du med fordel kan dyrke, hvis du vil være firmaets bedste sælger.”

Hos Harvard Business Review er de tre teknikker defineret som specifikke personlighedstræk, der er kendetegnende for en dygtig sælger. Bliver du bevidst om dem, kan du dyrke og fremelske dem og på den måde skabe endnu bedre resultater, end du allerede gør.

1) Beskedenhed og nysgerrighed

De fleste mennesker er umiddelbart af den holdning, at sælgere taler meget, men faktisk viser undersøgelsen fra Harvard Business Review det stik modsatte – og det er også Brian Frodes erfaring:

“91% af topsælgerne scorer højt på beskedenhed og ydmyghed, mens 82% scorer ekstremt højt på nysgerrighed. Alle tre egenskaber er kendetegnende for den dygtige sælger; personen der formår at få kunderne til at åbne sig. Vil du være bedre her, skal du forberede dig inden hvert salg. Brug sociale medier og netværk til at pejle dig ind på kundens interesser, så har du et godt udgangspunkt for at skabe en oprigtig og stærk relation.”

2) Hav en klar strategi

Visse sælgere går ind til et muligt salg uden grundig forberedelse, men vil du være den bedste, skal du have en strategi. Du skal vide, hvad du vil opnå, inden du går i gang, og du skal også vide, hvad du vil have, hvis du ikke når dit primære mål, forklarer Brian Frode:

“Kigger man på undersøgelsen fra Harvard Business Review, kan man se, at egenskaber som pligtfølelse, ansvarlighed og pålidelighed går igen hos mange af de bedste sælgere, og netop dét skal du dyrke, hvis du vil være den bedste. Du skal forberede dig til et stort salg. Lægge en klar strategi. Du skal vide præcis, hvad du går efter, og du skal have en plan B i baghånden, hvis du ikke får det.”

3) Dyrk dit netværk

At pleje dit netværk handler ikke om, at du skal sælge dit produkt igen og igen til alle du kender. Tværtimod. Men du skal ikke være bange for at gøre brug af netværket, og du skal dyrke dine relationer på kontinuerlig basis, så de er tilgængelige, når du har brug for dem:

“Den dygtige sælger ved, at beslutningstageren ikke nødvendigvis er direktøren i en given virksomhed, og derfor er det vigtigt, at du har et bredt netværk af gode relationer. Samtidig skal du huske, at det ikke handler om at sælge til dit netværk, men om at fremstå troværdig og professionel – så skal netværket nok komme til dig, hvis de får brug for dit produkt.”

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

Januar er normalt højsæson for jobskifte – men ikke i år!

Nyt år, nyt job. Sådan har parolen som ofte lydt, når vi har ringet et nyt år ind. I år ser det dog anderledes ud. …

Læs mere →

Året der gik – trends og tendenser fra året 2022

Et år med højkonjunktur satte en fed streg under 2022 som året, hvor der var langt mellem ledige kandidater. For flere virksomheder har det været …

Læs mere →

Julen er hjerternes (og fællesskabets) fest

Julen står for døren, men inden klokkeklang og julesalmer lyder i det ganske land, vil vi gerne sende en hilsen til alle jer, der har …

Læs mere →