En kandidat uden LinkedIn er som en hotdog uden pølse

En kandidat uden LinkedIn er som en hotdog uden pølse

En kandidat uden LinkedIn er som en hotdog uden pølse

Temmelig uinteressant. For ikke at nævne smagløst og uinspirerende. Særligt for den sultne virksomhed, der mangler en god kandidat. Sætter vi det på spidsen? Måske. Men det er ikke en joke!

Er du en af de kandidater, der synes LinkedIn er overflødigt, så sidder du sandsynligvis og ruller med øjnene lige nu, men giv os lige en chance; læs de næste små 400 ord. Det tager ikke lang tid, og vi tør vove den påstand, at du har skiftet mening, når du har læst artiklen til ende.

Det er ret enkelt: Er du ikke på LinkedIn, vil arbejdsgivere gå udenom dig. Rekrutteringsbureauer vil ikke være opmærksom på dig. Det gyldne kald udebliver.

Er du allerede i et arbejde, du er glad for, går du nok ikke og venter på en opringning fra en ny arbejdsgiver. Ikke lige nu. Men den dag kommer med stor sandsynlighed, og så er det en god idé at være forberedt. Vil du udvikle din karriere fremadrettet, skal du være på LinkedIn.

SKAL du gøre dig lækker?

Man fristes hurtigt til at tro, at LinkedIn udelukkende handler om, at du være en lækkerbisken for din kommende arbejdsgiver, men der er langt mere i det end det. At være rekrutterbar er én ting, at pleje dit netværk er en anden. Dit professionelle netværk, vel at mærke. Ved at være på aktiv på LinkedIn får du indblik i de ting, der foregår i dit professionelle netværk; du kommer med bag kulisserne. Din faglige profil bliver stærkere, når du ved, hvad der sker ude i verden.

Samtidig vil dit netværk undre sig over, at de ikke kan finde dig og dit professionelle virke på LinkedIn; du vil måske oven i købet tabe en væsentlig samarbejdsrelation på gulvet på den konto.

Netværk og inspiration; dét er nøgleordene.

Er du ikke overbevist?

Nuvel… Der er chancer for, at du stadig er af den gammeldags opfattelse, at LinkedIn er et socialt pseudo-netværk, og det er du naturligvis i din fulde ret til. Vi har bare én ting at tilføje, hvis det er tilfældet: Søger du et job uden at være på LinkedIn og kommer du i betragtning til stillingen, skal du have én historie klar til samtalen, og den skal være knivskarp. Hvorfor har du fravalgt netværket?

De fleste betragter det ganske enkelt som useriøst.

Og “de fleste” inkluderer stort set alle i HR.

PS: Se lige her…

Tror du os virkelig ikke? Finans har tidligere skrevet en artikel om netop virksomheders brug af LinkedIn i rekrutteringsprocessen, og ved du hvad? 42% af de adspurgte virksomheder svarer, at de bruger LinkedIn som en direkte rekrutteringskanal.

Artiklen er skrevet i 2016. Tre år tidligere – altså i 2013 – var det kun 3%, der brugte mediet.

Hvordan tror du, tallet ser ud i dag?

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

Jobskifte – sådan håndterer du overgangen sømløst

Undersøgelser viser, at danskerne er blandt de folkefærd i Europa, der oftest skifter job. De fleste skifter job for at få nye rammer, afprøve nye …

Læs mere →

Ledig eller jobfri? Situationerne, følelserne og what to do

Forestil dig, at du sidder til en stor fest med mennesker, du knap nok kender. Du er ikke særlig god til det der med small …

Læs mere →

Onboarding: Tag godt imod din nye kollega

Det er vist de færreste mennesker, der har som deres yndlingsbeskæftigelse at starte i et nyt job med alt, hvad det indebærer. Nye omgivelser, nye …

Læs mere →