I skrivende stund er der 21.975 ledige jobs på ofir.dk, og det må siges at være godt nyt for alle de danskere, der overvejer at skifte arbejdspladsen ud i 2021. Men hvilken betydning har et jobskifte for dig som menneske, og hvordan kommer du bedst fra start?
En undersøgelse foretaget af AS3 og Epinion viser, at 16% af danskerne forventer at skifte job i 2021, og knap halvdelen af dem, ønsker samtidig at skifte branche eller sektor. Den positive omstillingsparathed har tre primære årsager:
- 37% ønsker at skifte job på grund af dårlig ledelse.
- 34% ønsker at skifte job på grund af et ønske om nye udviklingsmuligheder.
- 29% ønsker at skifte job på grund af dårlig løn.
Mens dårlig ledelse i mange år har været den primære årsag til jobskifte, har ønsket om personlig og faglig udvikling nu større betydning end lønnen. Men uanset hvad – i sidste ende er det et ønske om forbedringer, der driver jobskiftet. Humlen er bare, at der er forskel på forbedringer og forandringer, og et jobskifte kræver meget af dig som menneske.
“Om du er ny på arbejdsmarkedet eller har mange år bag dig; det er altid udfordrende at starte i et nyt job. Det kræver energi, og de første tre måneder kan føles som en ørkenvandring, hvor en massiv træthed æder af dit overskud,” fortæller Thomas Laudrup, CEO hos DEDIKATION.
Men hvorfor er det sådan, og vigtigere endnu: Hvad kan du gøre for at komme godt fra start på dit nye job?
Job- og kulturskiftet påvirker dine tanker
Vores arbejdsdag er i langt de fleste tilfælde præget af en vis grad af rytmer, rutiner og vaner, der sparer os for energi og gør det muligt at løse vores opgaver effektivt. Men når arbejdspladsen skiftes ud, bryder du også med vanerne, og det er den primære grund til den træthed, du møder i dit nye job.
Samtidig rammer du ofte også ind i et kulturskifte. Mange af os har gennem udlandsrejser oplevet forskellige kulturer – flere end vi har arbejdet i forskellige virksomheder – men faktisk kan virksomhedskulturer være mindst lige så forskellige fra hinanden. Jargonen og reglerne – både de skrevne og de uskrevne – er anderledes på din nye arbejdsplads, du kender ikke kollegaerne endnu og du er endnu ikke nået til det punkt, hvor du kan slappe af og være helt dig selv.
Samlet set sætter det gang i en lang række tanker – væsentlige som uvæsentlige – som kan være drænende for din energi:
Inden første arbejdsdag
- Hvilket tøj skal jeg tage på?
- Hvor er toilettet, kantinen, mødelokalet etc.?
- Hvem er “Lotte”?
- Hvornår spiser vi frokost?
- Hvordan er de uskrevne regler?
- Mener de det med flextiden?
- Hvem tager imod mig?
Efter første arbejdsdag
- Hvad skal jeg vise/lære i min prøvetid?
- Kan jeg overhovedet nå at lære det, jeg skal?
- Hvem skal lære mig det?
- Hvem vurderer, om jeg når mine mål?
- Hvem holder snor i min udvikling?
- Hvad hvis jeg ikke er god nok?
Og her begynder tvivlen som regel at ramme, så tankerne ændrer karakter:
- Skulle jeg være blevet i mit tidligere job?
- Hvad var det gode ved mit tidligere job?
- Hvad er alternativet til min nuværende situation?
- Skal jeg lede efter et nyt job?
Der er ingen tvivl om, at den hårde opstartsperiode sætter gang i bekymringerne hos mange, og det er let at forestille sig, at det er bedre andetsteds. Langt hen ad vejen er det virksomhedens opgave at imødekomme dine bekymringer med et godt pre- og onboardingprogram, men der er også meget, du selv kan gøre.
Kom godt fra start i dit nye job
Nye kollegaer, nye arbejdsopgaver og nye retningslinjer. Du er på udebane, og det er alt sammen overvældende, men vi har samlet tre gode råd til dig, der gerne vil falde godt til på din nye arbejdsplads:
1) Forventningsafstemning
En af de største årsager til bekymringer er, at du som ny medarbejder kan være usikker på, hvad der forventes af dig, og hvor hurtigt det forventes, at du kan løse dine opgaver. Hvis din leder ikke selv lægger op til det, kan du med fordel tage initiativ til en forventningsafstemning i løbet af de første uger.
“Når du kender de rammer, du skal arbejde under og de forventninger, chefen og kollegaerne har til dig, bliver det nemmere at følge med i din egen proces. Du bliver klædt på til at løse opgaverne, og du ved, hvad du bliver målt på – og dermed kan du også sige til, hvis du oplever urealistisk krav,” forklarer Thomas Laudrup.
2) Vis kollegaerne opmærksomhed
Du har måske ingen drøm om at blive bedste venner med dine nye kollegaer, men undersøgelser viser, at gode kollegaer betyder alverden for arbejdsglæden. Samtidig er dine nærmeste kollegaer din vigtigste ressource til at komme hurtigt og godt fra start, så du kan med fordel investere tid i relationen.
“Du kan sikkert ikke huske ret mange navne de første dage, men det gør ikke noget. Det vigtigste er, at du konverserer og virker interesseret,” siger Thomas Laudrup. “Stil uformelle spørgsmål, fortæl lidt om dig selv, vis interesse for dine kollegaers arbejde. Har du svært ved small talk, så forbered nogle spørgsmål hjemmefra, så du ikke bliver nervøs.”
3) Tag ejerskab, men råb ikke for højt
Det giver altid et positivt indtryk, hvis du fra begyndelsen arbejder hårdt for at bidrage til løsninger, projekter og diskussioner. Både hos kollegaer og ledere, men også i forhold til din personlige opfattelse af egen arbejdsindsats. Du må altså hellere end gerne tage ejerskab over dine opgaver fra starten og sige din mening på en saglig og konstruktiv måde – du skal bare huske, at mange arbejdsgange og processer hviler på tidligere beslutninger, politikker og sammenhænge, som du ikke kender endnu, så træd varsomt i begyndelsen.
“Der er ingen grund til at starte diskussioner og igangsætte ændringer i arbejdsprocesser på første arbejdsdag. Vær i stedet lydhør og undersøgende. Stil spørgsmål og vær nysgerrig, og overvej, om det er nu, du skal sige noget eller ej. Når du kender dine arbejdsopgaver og dine kollegaer bedre, bliver det lettere at sige sin mening uden at træde nogen over tæerne,” siger Thomas Laudrup.
Læs også artiklen “Hvad kan du selv gøre for at falde til i dit nye job,” hvis du vil have flere gode råd til opstarten.
Prøvetiden går begge veje
I langt de fleste virksomheder arbejder man med en prøvetid på tre måneder, og her er det vigtigt at huske, at den går begge veje. Som nyansat bør du forholde dig kritisk til din nye arbejdsplads og ikke mindst til kulturen. Du er som menneske rigtig uanset hvad – og det samme er kulturen i virksomheden. Men det er ikke sikkert, at der er et match, og det er matchet mellem menneske, arbejdsopgaver og kultur, der skaber arbejdsglæde.
“Du kan med fordel komme på besøg i afdelingen, inden du starter, og du kan også håbe, at virksomheden inddrager medarbejdere i “den sidste samtale” – det vil give dig mulighed for at stille flere spørgsmål til kulturen,” siger Thomas Laudrup.
Sidst men ikke mindst er det værd at nævne, at fejlrekruttering ofte italesættes som en høj økonomisk udgift for virksomheden, men som nyansat investerer du også. Det gælder økonomisk, hvor du investerer din privatøkonomi i at skabe karriere i en ny virksomhed, og det gælder også risikoen for et hul i CV’et, hvis du ikke falder til. Derudover er der de menneskelige faktorer ved ikke at “lykkes” i et jobskifte, som for de flestes vedkommende bliver bogført under nederlag.
Derfor: Det er vigtigt for alle parter, at det rette match findes i første omgang, og det er ikke kun virksomhedens ansvar, at du falder til i dit nye job – der er også meget, du selv kan gøre.
