Hvordan skriver man et godt CV? Få eksempler, skabeloner og gode råd

Hvordan skriver man et godt CV? Få eksempler, skabeloner og gode råd

Når det kommer til dit CV, er der ikke noget der hedder copy paste. Det skal målrettes den aktuelle stilling, og dit CV skal præsentere dig kort og præcist, med fokus på dine kompetencer og resultater.

Dit CV er fortsat en vigtig disciplin ved jobsøgning, og hvis du vil skrive et der fanger modtageren, skal du vide hvad vedkommende lægger vægt på. Ifølge Rekrutteringsanalysen 2020 fra Ballisager, er der en række faktorer, der er kendetegnende for både private og offentlige virksomheder – nemlig at:

  • 88% hellere vil have et personligt udarbejdet CV end en henvisning til LinkedIn
  • 81% normalt læser CV’et før ansøgningen
  • 76% normalt læser den indledende profiltekst i CV’et
  • 73% synes, at CV’et maksimalt bør fylde to sider
  • 69% oplever, at billedet er det første de bemærker i et CV

Du kan altså ikke slippe afsted med at henvise til din profil på LinkedIn, og du bør fokusere på en skarp og velformuleret indledning og ikke mindst et præsentabelt profilbillede.

Hvad er vigtigt i dit CV?

Det første indtryk tæller – også når det kommer til dit CV – og derfor kan du ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Det forklarer Thomas Laudrup, CEO hos DEDIKATION:

”Du skal se dit CV som et dynamisk dokument, der ændrer sig alt efter hvilket job du søger. Det skal skræddersyes og tilpasses hver eneste gang, så du får sat ord på, hvordan du kan skabe værdi for den respektive virksomhed.”

Hvis vi tager endnu et kig på Rekrutteringsanalysen 2020, har de adspurgte virksomheder en klar holdning til, hvordan dit CV skal udformes, og hvad det skal indeholde – og ikke mindst hvad de ofte mangler, når de læser et CV:

Du bør altså først og fremmest fokusere på, at beskrive dine resultater fra tidligere jobs og vise eksempler på udførte opgaver, og – hvad der er endnu mere vigtigt:

”Du skal relatere dine resultater til de opgaver du skal løse, hvis du får jobbet. Du skal gøre det tydeligt, hvordan du kan skabe værdi for arbejdsgiveren,” forklarer Thomas Laudrup.

Konkret eksempel til dit CV

Et godt CV kræver altså, at du sætter ord på dine kompetencer og resultater, på en måde der tydeliggør, hvordan dine færdigheder kan anvendes i virksomheden, og du kan med fordel starte med en kort indledning – ikke mere end 5-6 linjer.

Ifølge rekrutteringsanalysen foretrækker 53% af de adspurgte, at indledningen handler om matchet med jobbet – altså at den har et fremadrettet perspektiv – mens 23% foretrækker, at den opsummerer din hidtidige karriere. Hos DEDIKATION holder vi med flertallet, og en konkret indledning kan eksempelvis lyde:

”Salg, kundepleje og koordinering er de kompetencer, jeg har trukket mest intensivt på i mine seneste stillinger, og det vil også komme til udtryk i jobbet som key account manager hos XXX. Jeg har senest haft gode resultater med at indføre nye tiltag for kundebesøg, hvilket har øget mit salg med 18 % – kompetencer jeg naturligvis tager med mig videre i mit næste job. Jeg er ambitiøs og resultatorienteret, hvilket betyder, at jeg arbejder bedst i en konkurrenceminded organisation, med fokus på målbare resultater.”

Dernæst er det et spørgsmål om at identificere og udvælge de af dine kompetencer, der matcher stillingen bedst, og relatere dem til de opgaver du skal løse, hvis jobbet bliver dit.

Er du i tvivl om, hvordan du bedst griber kompetenceafklaringen an, kan du med fordel læse artiklen “Få dine kompetencer i spil, når du søger nyt job”.

Opsætning af CV – find en egnet skabelon

Med indledningen på plads, kommer du til dine kompetencer og resultater fra tidligere jobs, og det er her du skal holde tungen lige i munden. Ingen af delene kan beskrives med luftige ord. De skal sættes ind i en kontekst der beskriver, hvorfor netop dine kompetencer og resultater er aktuelle for stillingen, og ikke nok med det – de skal sættes op på en overskuelig måde, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik.

Der findes mange forskellige skabeloner du kan anvende til dit CV, og i sidste ende er det et spørgsmål om personlig smag, men… der er dog ting der går igen, hvis du vil ramme rigtigt. Du skal huske:

  • Kontaktinfo (navn, adresse, telefonnummer, mail, fødselsdato)
  • Et professionelt profilbillede
  • Indledning – 5-6 linjer
  • Kompetencer/resultater
  • Erfaring/uddannelse

Grundlæggende er der to måder, du kan gribe CV’et an på: I kronologisk rækkefølge eller med fokus på dine kompetencer. Langt de fleste arbejdsgivere er fortrolige med det kronologiske CV, men med det kompetencestyrede CV sætter du fokus på matchet mellem dig og virksomheden med det samme.

Nedenfor ser du tre eksempler på en overskuelig opsætning af CV. Vil du have flere eksempler, kan du med fordel tage et kig på denne side.

Det kronologiske CV

Det kronologiske CV er arbejdsgiverne som nævnt vant til, og det kan være en fordel. Det er i hvert fald den sikre måde at gribe opsætningen an på, og det kan især anbefales til dig, der har et langt karriereforløb og gode resultater med i bagagen.

I dette CV redegør du for dine ansættelsesforhold, uddannelse og lignende i kronologisk rækkefølge, så du skriver dit seneste ansættelsesforhold først. Under de ansættelser, der er særligt relevante for stillingen, kan du kort beskrive dine væsentligste opgaver, resultater og erfaringer.

Det kompetencestyrede CV

Det kompetencestyrede CV giver ikke samme overblik som det kronologiske, men til gengæld kan du hurtigt sætte fokus på, hvordan netop dine kompetencer kan sættes i spil i virksomheden. Er du nyuddannet eller har du kun enkelte ansættelsesforhold bag dig, kan du med fordel anvende denne opsætning.

I dette CV præsenterer du først de 3-5 af dine kernekompetencer, der kan skabe værdi for virksomheden og forklarer, hvordan du vil anvende dem, hvis stillingen bliver din. Herefter kan du afslutte med en kort opsummering af tidligere ansættelsesforhold og uddannelse.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

Rekruttering af sælgere – do’s and don’t

Det kan være svært at rekruttere dygtige sælgere. Faktisk langt sværere end at finde en hvilken som helst anden medarbejder. Der er altid stor efterspørgsel ...
Læs mere →

3/3: Sælger – hav styr på lønforhandlingen til jobsamtalen

Når næste skridt i rekrutteringsprocessen hedder lønforhandling, er det afgørende at være forberedt for at sikre dine ambitioner og karrieremål. Det kan være både spændende, ...
Læs mere →

2/3: Sælger – Vis virksomheden, at du vil have jobbet

Der er stor efterspørgsel på sælgere, og det betyder, du som sælger ofte har flere jobmuligheder og måske endda går til samtale på flere jobs ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt