Kan én fejl i din ansøgning sende den direkte i skraldespanden?

Kan én fejl i din ansøgning sende den direkte i skraldespanden?

Du har brugt timer på din ansøgning, ventet i spænding i dagevis og ENDELIG tikker mailen ind i din indbakke… med det nedslående resultat: Du er ikke gået videre. Dine åbenlyse talenter har end ikke fået dig til en samtale! Måske har du begået den hyppigste af alle fejl?

Én væsentlig fejl i din jobansøgning resulterer ofte i, at arbejdsgiveren smider den direkte i skraldespanden, selvom du føler, at jobbet var som skabt til dig og dine evner – og omvendt. Hvis du ikke formår at tydeliggøre, hvordan du fagligt passer ind i den respektive virksomhed, er du dømt ude på forhånd. Det fortæller Thomas Laudrup, der er direktør i DEDIKATION:

“Som jobsøger er din vigtigste opgave at forklare virksomheden, hvorfor du er den perfekte kandidat til jobbet. Du skal ikke skrive side op og side ned om alle de opgaver, du har løst i dine tidligere stillinger, men i stedet være skarp på, hvad du fremadrettet kan løse der, hvor du søger job. Hvad er det faglige match mellem dig og virksomheden?”

Det behøver hverken at være svært eller omstændeligt. Helt konkret kan du skrive: “Min faglige profil matcher stillingen på følgende områder,” og så sætte tre bullet points ind: “Jeg taler flydende tysk, jeg har et indgående kendskab til medicinalbranchen, og jeg kan arbejde i SAP.”

De tre største fejl i din ansøgning

Konsulenthuset Ballisager udarbejder hvert år en rekrutteringsanalyse, og i den nuværende udgave for 2018 spørger de blandt andet 927 private og offentlige virksomheder, hvilke fejl og mangler der oftest går igen i de ansøgninger, de modtager – og svaret taler sit eget sprog:

– 55% svarer, at ansøgningen ikke beskriver det faglige match mellem ansøger og job.

– 51% svarer, at ansøgerens motivation for jobbet er utydeligt beskrevet.

– 36% svarer, at ansøgningen mangler konkrete eksempler på ansøgerens kompetencer.

Kan du formulere din ansøgning, så den kommer omkring ovenstående på suveræn vis, er der altså gode chancer for, at du kommer videre til samtalen. Har du svært ved at finde ud af, hvordan du skal gribe skrivearbejdet an, så tag et kig på artiklen “Vil du have jobbet? Så skriv en ordentlig ansøgning,” hvor vi går lidt mere i dybden med, hvordan du skriver en god ansøgning.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

Er den motiverede ansøgning død?

Den motiverede ansøgning er måske ikke den allermest eftertragtede metode til jobsøgning længere, men den er ikke sat fuldstændig ud af spillet. Nogle arbejdsgivere forventer

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

Lønmodtagere vil gerne dele lønoplysninger med kollegerne

Spørgsmålet om at dele lønoplysninger med sine kolleger er ofte subjektivt og afhænger af flere ting. Dels af den enkelte virksomhedskultur, dels af den personlige
Læs mere →

Hvordan netværk og uopfordrede henvendelser stadig spiller en rolle

Personlige netværk og uopfordrede henvendelser spiller stadig en stor rolle i rekrutteringsprocessen. De kan ligefrem være afgørende for at sikre dig professionel succes. Dette emne
Læs mere →

Er den motiverede ansøgning død?

Den motiverede ansøgning er måske ikke den allermest eftertragtede metode til jobsøgning længere, men den er ikke sat fuldstændig ud af spillet. Nogle arbejdsgivere forventer
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt