...

#3/12 – Onboarding: Netværk og samarbejde

#3/12 – Onboarding: Netværk og samarbejde

En god begyndelse øger sandsynligheden for, at din nye medarbejder bliver hængende i virksomheden i længere tid, og derfor er det essentielt at systematisere onboardingen. Netværk og samarbejde er én ud af tre områder, der skal være styr på – læs med, og bliv klogere.

Læste du med i sidste uge, ved du, at “kultur og regler” er første skridt i onboardingprocessen. Dernæst kommer “netværk og samarbejde”, som vi kigger på i dag, og i næste uge kan du blive klogere på “resultater og kompetencer.”

“Netværk og samarbejde er to grundlæggende parametre for din nye medarbejders trivsel i virksomheden, og som leder er det dit ansvar, at vedkommende får den rette introduktion til både ledere og kollegaer,” forklarer Thomas Laudrup, CEO hos DEDIKATION. “Det er så vigtigt, at du har lagt en god plan, og at du formår at tage imod den medarbejder, der træder ind ad døren med sommerfugle i maven.”

Netværk og samarbejde – hvordan og hvornår?

Som ny medarbejder i en organisation handler det om, at finde sig selv og sin plads mellem eksisterende medarbejdere, og her skal du hjælpe den nyansatte med at etablere en base, forklarer Thomas Laudrup:

“Du skal fremdyrke sociale rum, som medarbejderen kan tage plads i. Vedkommende skal føle, at han eller hun hører til i organisationen, og det sker lettest, hvis du muliggør relationerne. Som leder kan det være svært at få overblik over medarbejdernes netværk, men i så fald må du hente hjælp. Din nye medarbejder skal introduceres for både de officielle og de uofficielle netværk.”

Ifølge Onboarding Group viser målinger af netværk, at det er aktuelt at holde fokus her i minimum 6 måneder.

Samarbejde er ofte en stor del af det at være ansat i en virksomhed, og det kan være svært at gøre plads til en ny i flokken af en gruppe, der har arbejdet sammen i mange år, forklarer Thomas Laudrup:

“Som leder skal du facilitere samarbejdsprocesserne, så der bliver taget godt i mod den nye kollega. Modsat netværket, er der langt mere faglighed på spil i dette område, og her er det essentielt, at du sørger for, at din nye medarbejder kender spillereglerne og de forventninger, der stilles til ham eller hende – både i forhold til samarbejdet med den nærmeste leder, men også i forhold til de nærmeste kollegaer.”

Det er svært at måle på samarbejde, og de undersøgelser Onboarding Group har lavet viser, at der er stor variation og at det er et område, hvor du personligt skal være meget tæt på for, at opfange eventuelle udfordringer.

3 tips til netværk og samarbejde

Vil du være skarpere på at håndtere netværk- og samarbejdsprocesserne i dit onboardingprogram, kan du med fordel følge vores tre råd:

1) Udnyt de ressourcer der er til rådighed. Lad HR-afdelingen håndtere det praktiske og administrative, og uddan mentorer, der kan følge de nyansatte i en given periode. På den måde kan du fokusere på de områder, der hører ind under den daglige ledelse.

2) Kend dine egne forventninger. Onboarding handler om at få medarbejderen til at passe ind i virksomheden og den tildelte rolle, og det kan kun lade sig gøre, hvis du er 100% bevidst om dine forventninger til medarbejderen.

3) Tænk langsigtet. Se onboarding som en langsigtet investeringsstrategi, og involver dig i arbejdet med at skabe en stærk onboardingproces.

Har du endnu ikke forstået, hvorfor onboarding er så vigtigt for din virksomhed, så læs den første artikel i serien om onboarding – du finder den her.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

Følg os på LinkedIn

Få information om karrieremuligheder og hold dig opdateret om jobmarkedet.

MENU

SIDSTE NYT

Hvilke karrieremuligheder tilbyder et job som sælger?

En af fordelene ved at være sælger er de mange muligheder for at stige i graderne. Hvad enten du er ny i branchen eller allerede ...
Læs mere →

Hvad indebærer jobbet som sælger?

Alle kan blive sælger, men det er ikke alle, der kan blive en god sælger. Det kræver nemlig en hel speciel blanding af viden, færdigheder ...
Læs mere →

Hold dig skarp, hvis du fortsat skal være en dygtig sælger

Som sælger arbejder du i en konkurrencepræget og dynamisk branche i konstant udvikling. Der sker altid spændende ting, ny forskning dukker op, og teorier vinder ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt