Hører hard skills fortiden til

Hører hard skills fortiden til?

Hører hard skills fortiden til?

Virksomheder efterlyser i højere grad medarbejdere med fokus på de bløde værdier. Værdier, der ikke kan måles og vejes, men som er relevante modpoler til den digitalisering og automatisering, der har fundet sted gennem de seneste år.

Kreativitet, empati, nysgerrighed og gode sociale kompetencer er et udpluk af de evner, arbejdsgiverne er på udkig efter, når de søger nye medarbejdere. I en stor analyse af 270.000 jobopslag har Djøf fundet frem til, at efterspørgslen på bløde værdier, de såkaldt soft skills, er steget med knap 20 % i løbet af de seneste 10 år.

Og det er interessant for dig, der søger nye udfordringer.

“Efterspørgslen efter tekniske færdigheder vil stadig være der, men i fremtiden vil maskiner i langt højere grad udføre de manuelle opgaver, og det sætter fokus på de bløde værdier. Maskiner kan mange ting, men de kan ikke være mennesker,” forklarer Thomas Laudrup, CEO hos DEDIKATION, og fortsætter: “Kunstig intelligens er fedt, men du kan ikke altid bare erstatte mennesker med en maskine. Virksomhederne får brug medarbejdere, der er nysgerrige og passionerede, folk der kan indgå i relationer og være nytænkende.”

Sæt ord på dine soft skills

Det er let nok at skrive om dine tekniske færdigheder og tidligere resultater i en ansøgning, men hvordan får du sat ord på det, du kan bidrage med rent personligt, uden at ansøgningen bliver en sand tåreperser?

“Dine personlige kompetencer siger noget om dig og den måde, du møder verden og dine opgaver på, og det er dét, du skal forklare i din ansøgning,” siger Thomas Laudrup. “Det er vigtigt, at du har styr på de kompetencer, der karakteriserer dig allermest – og så skal du komme med eksempler på det.”

Er du kreativ, kan du fortælle, at dine kollegaer henvender sig hos dig, hvis de skal have friske øjne på en opgave, eller at du ofte ser alternative løsninger på problemstillinger – og så skal der helst følge et specifikt eksempel på, hvordan du i dit tidligere job, har gjort netop det. Er du empatisk, handler det måske om, at du er god til at få mennesker omkring dig til at føle sig godt tilpas, og hvis du er meget social, er det muligvis dig, der står i spidsen for virksomhedens festudvalg, sørger for julehygge eller gør noget andet i dagligdagen, der viser dette.

Men du skal huske, at dine personlige kompetencer ikke er alt.

“Det kan godt være, at virksomhederne efterspørger de bløde værdier hos deres medarbejdere, men du skal være klar over, at det ikke i sig selv er nok. Det er i samspillet mellem hard skills og soft skills, værdierne skabes,” afslutter Thomas Laudrup.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

Følg os på LinkedIn

Få information om karrieremuligheder og hold dig opdateret om jobmarkedet.

MENU

SIDSTE NYT

Rekruttering af sælgere – do’s and don’t

Det kan være svært at rekruttere dygtige sælgere. Faktisk langt sværere end at finde en hvilken som helst anden medarbejder. Der er altid stor efterspørgsel ...
Læs mere →

3/3: Sælger – hav styr på lønforhandlingen til jobsamtalen

Når næste skridt i rekrutteringsprocessen hedder lønforhandling, er det afgørende at være forberedt for at sikre dine ambitioner og karrieremål. Det kan være både spændende, ...
Læs mere →

2/3: Sælger – Vis virksomheden, at du vil have jobbet

Der er stor efterspørgsel på sælgere, og det betyder, du som sælger ofte har flere jobmuligheder og måske endda går til samtale på flere jobs ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt