Grib telefonen og efterlad et godt indtryk hos din (måske) kommende arbejdsgiver

Grib telefonen og efterlad et godt indtryk hos din (måske) kommende arbejdsgiver

Er du typen, der først rykker på en ansøgning, når annoncen bliver slået op på de forskellige platforme? Eller er du også aktiv med uopfordrede ansøgninger til stillinger, du godt kunne tænke dig at komme i betragtning til?

Det sidste kan være en fordel. Når du søger uopfordret, har du ingen konkurrenter. Den uopfordrede ansøgning tager udgangspunkt i dig, og du kan frit vælge, hvilken virksomhed du gerne vil vise din interesse i. Brug telefonen, en mail drukner nemlig nemt i mængden, og det er nemmere at gøre et godt indtryk, hvis modtageren også kan ”mærke” dig.

Dette er en læring, du også kan tage med dig, hvis du allerede har sendt en skriftlig ansøgning til en opslået stilling. Du kan med fordel følge op med en telefonopringning. Det er fristende bare at læne sig tilbage og vente på en reaktion fra modtageren, når man har sendt en ansøgning afsted, men det er langt mere effektivt at være proaktiv i processen.

Hvad siger virksomhederne selv?

Konsulenthuset Ballisager har udgivet Rekrutteringsanalysen 2023, der er udarbejdet på baggrund af besvarelser fra 1.239 virksomheder ud af 3.371 adspurgte. Det giver en meget tilfredsstillende svarprocent på 37, hvoraf private virksomheder står for størstedelen (77%).

Spørgsmålet lød: “Hvornår får du et positivt indtryk af en kandidat, der ringer uopfordret til dig?”

Det absolutte vindersvar med et gennemsnit på hele 58% var ”Når kandidaten virker positiv og topmotiveret”. Overrasker det dig? Måske troede du, at det altid er dine evner og kompetencer, der er afgørende. Så må du tro om igen, for en arbejdsgiver vægter mærkbar motivation meget højt.

Netop en opfølgende telefonopringning er et godt bevis på, at du er topmotiveret. En kommende arbejdsgiver ved, at motiverede medarbejdere har større tilbøjelighed til at engagere sig i deres arbejde og levere tilfredsstillende resultater. Motivation og effektivitet følges ad.

På andenpladsen med en gennemsnitlig svarprocent på 50 kommer ”Når kandidaten gør sine kompetencer relevante for virksomheden”.

Hvis du sætter dig ind i virksomheden og dens kultur, inden du ringer op, er det et tegn på, hvor grundig og målrettet, du er. Ofte er det også nemmere at forklare i en telefon, hvordan netop dine færdigheder, din erfaring og din baggrund kan være et aktiv for virksomheden.

Det er vigtigt at lade skinne igennem, hvordan lige netop du kan bidrage til virksomhedens succes. En arbejdsgiver bliver altid begejstret for en ansøger, der kan vise, at han eller hun har brugt ressourcer på at matche sine egne kompetencer op mod virksomhedens behov.

Sådan laver du et uopfordret opkald, der efterlader et godt indtryk

Stil spørgsmål

Uanset hvilke eksperter, man spørger om indhold til en opringning til en potentiel arbejdsgiver, er de alle enige om én ting: Stil gode spørgsmål. Det harmonerer meget godt med det svar, der indtager tredjepladsen i analysen, nemlig ”Når kandidaten stiller 2-4 gode spørgsmål”.

Krifa har udarbejdet en inspirerende liste over spørgsmål, du kan stille, og ellers kan du nemt formulere dine egne ud fra grundtanken om, at du viser din interesse ved at stille relevante spørgsmål om virksomheden. Vis, at du har gjort dit forarbejde grundigt ved at spørge ind til relevante projekter, kulturen på arbejdspladsen og stil brancheorienterede spørgsmål.

Planlæg gerne din del af samtalen på forhånd, og lav evt. en kort oversigt over, hvad du vil sige. Vær klar og struktureret i din tilgang til samtalen. Hvis du i den forbindelse bliver opmærksom på specifikke jobmuligheder i virksomheden, kan du nævne dem og udtrykke din interesse i at blive inkluderet i rekrutteringsprocessen.

Ét er skrift – noget andet tale

Det er alment kendt i flere sammenhænge, at skriftlig kommunikation kan give anledning til misforståelser og uhensigtsmæssige antagelser. Et telefonopkald giver dig en ekstra mulighed for at vise dine kommunikationsevner, herunder din evne til at udtrykke dig klart og høfligt.

Thomas Laudrup, CEO hos DEDIKATION, har denne holdning til brug af opfølgende telefonopkald, som han gerne giver videre som et godt råd:

“Det er vigtigt at være høflig og respektfuld under telefonopkaldet. Undgå at være påtrængende og husk, at personen i den anden ende også har en kalender, der skal respekteres. Gør det kort og præcist”.

Et veludført telefonopkald kan bidrage positivt til din ansøgningsproces, men det er vigtigt at bruge det med omhu og overveje, om det er relevant i den pågældende situation.

Læs også: Jobsamtalen – sådan forbereder du dig bedst 

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

Rekruttering af sælgere – do’s and don’t

Det kan være svært at rekruttere dygtige sælgere. Faktisk langt sværere end at finde en hvilken som helst anden medarbejder. Der er altid stor efterspørgsel ...
Læs mere →

3/3: Sælger – hav styr på lønforhandlingen til jobsamtalen

Når næste skridt i rekrutteringsprocessen hedder lønforhandling, er det afgørende at være forberedt for at sikre dine ambitioner og karrieremål. Det kan være både spændende, ...
Læs mere →

2/3: Sælger – Vis virksomheden, at du vil have jobbet

Der er stor efterspørgsel på sælgere, og det betyder, du som sælger ofte har flere jobmuligheder og måske endda går til samtale på flere jobs ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt