...

Sælgeradfærd: Nøglen til succes (også når du arbejder hjemme)

Sælgeradfærd: Nøglen til succes (også når du arbejder hjemme)

En god sælger lander salget, men den bedste sælger får salget i hus sammen med tilfredse kunder. Ikke alle sælgere har det, der skal til – spørgsmålet er, om du har?

Hos DEDIKATION har vi hver måned en lang række sælgere i interviewstolen, og som rekrutteringsbureau hviler der et tungt ansvar på vores skuldre, når vi skal finde den rette kandidat til kunden. Det er et spørgsmål om at finde lige præcis dét menneske, der passer ind i virksomhedskulturen og kan løfte arbejdsopgaverne til fulde – men hvordan gør man det?

Vores mange år i branchen både som udøvende sælgere, salgsledere og rekrutteringsbureau har givet os et klart indblik i de fem vigtigste kvaliteter hos sælgere, der skaber resultater. Det er ligegyldigt, om du arbejder fra et fast kontor, på landevejen eller derhjemme; besidder du de respektive karaktertræk, kan du meget vel blive virksomhedens bedste sælger – det forklarer Thomas Laudrup, stifter og direktør hos DEDIKATION:

“Det handler ikke om, hvor du udfører dit arbejde – om det er ude eller hjemme – det handler om, hvordan du griber arbejdet an, og her spiller din personlighed en afgørende rolle. Du skal være nysgerrig, opsøgende og konsekvent, og samtidig skal du formå at tale, lytte og forstå kundens behov.”

Har du læst artiklen “Account management – bliv virksomhedens bedste sælger,” der dykker ned i tre specifikke karaktertræk, der ifølge Harvard Business Review definerer en dygtig sælger?

Fem karaktertræk der gør dig til den bedste sælger

Spørger du en tilfældig dansker på gaden om, hvad salg er, vil vedkommende med stor sandsynlighed svare, at det er noget med irriterende mennesker, der ringer og forstyrrer, når man mindst har brug for det. Men om du vil det eller ej, er salg i al sin enkelthed dét, der får vores kommercielle de af verden til at fungere.

Betyder det, at du som sælger bare skal gribe røret og ringe videre? Nej. Ifølge denne artikel fra Forbes ser en dygtig sælger ikke salget som noget, der skal presses ned over kunden – det er en proces mellem sælger og kunde, og med den rette tilgang kan du blive Danmarks bedste sælger.

Nedenfor får du Thomas Laudrups bud på de fem kvaliteter, der er afgørende for din succes som sælger.

1) Nysgerrighed

“En dygtig sælger er nysgerrig på sine omgivelser – og især på kunden. Med nysgerrighed får du kunden til at åbne sig, og det er i dialogen, du baner vejen til både salget og den tilfredse kunde. Skal det lykkes, skal du forberede dig inden hvert salg, så du ved, hvordan du pejler dig ind på kundens interesser.”

2) Lyttende

“Det er let at tro, at en sælger er en person, der taler meget, men i virkeligheden er det helt modsatte aktuelt, hvis du vil være blandt de bedste i branchen; du skal være god til at lytte. Du skal stadig styre samtalen i den rigtige retning, men når du lytter til kundens mål og udfordringer, kan du lettere finde det punkt, hvor dit produkt kan gøre en forskel – og det giver ikke bare et salg, men også en glad og tilfreds kunde.”

3) Ærlighed

“Ærlighed er alfa og omega for den gode relation, og en dygtig sælger er en person, kunden kan stole på. Som sælger skal du stå inde for det, du sælger, og du skal have kundens behov for øje. For at få tilfredse kunder i hus, skal du kun sælge varer eller ydelser, kunden rent faktisk har brug for – og det betyder, at du skal være ærlig, også selvom du dermed taber et salg.”

4) Planlægning

“Det er svært at skabe resultater og nå sine mål, hvis man ikke ved, hvad man går efter. De bedste sælgere er kendetegnet ved at tage personligt ansvar og eje deres mål – de ved, hvad de går efter, og de stopper ikke, før de har nået det.”

5) Udvikling

“Der er ensomt på toppen, og i øvrigt er det en flygtig fornøjelse at være den bedste, hvis man ikke udvikler sig. En dygtig sælger forsøger hele tiden at blive bedre, og det sker i samarbejde med andre – gennem sparring og feedback fra kolleger, ledere og netværk. De bedste sælger opsøger også ny viden, nye metoder og nye værktøjer, der hele tiden omsættes til praksis.”

Drømmer du om at gå fra sælger til leder, så læs artiklen “Ledelse – 5 undervurderede egenskaber hos den gode leder,” og se, om du har det, der skal til.

Skal du være “den fødte sælger” for at være god?

Begrebet “den fødte sælger” har gennem årene spredt sig i branchen, men spørgsmålet er, om de bedste sælgere vitterligt er født til jobbet, eller om alle har en chance. For Thomas Laudrup er svaret enkelt:

“Du behøver ikke at være sælger af natur for at gøre det godt. I virkeligheden handler det først og fremmest om, at du har andre menneskers interesse for øje – har du det, har du et godt udgangspunkt. Tager du sælgerens fem bedste kvaliteter til efterretning, og finpudser du dine evner inden for hvert område, er der intet i vejen for, at du kan blive virksomhedens bedste sælger.”

Kort og godt: Øvelse gør mester, og vil du være blandt landets dygtigste sælgere, må du konstant udvikle og forfine dine evner.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

Hvilke karrieremuligheder tilbyder et job som sælger?

En af fordelene ved at være sælger er de mange muligheder for at stige i graderne. Hvad enten du er ny i branchen eller allerede ...
Læs mere →

Hvad indebærer jobbet som sælger?

Alle kan blive sælger, men det er ikke alle, der kan blive en god sælger. Det kræver nemlig en hel speciel blanding af viden, færdigheder ...
Læs mere →

Hold dig skarp, hvis du fortsat skal være en dygtig sælger

Som sælger arbejder du i en konkurrencepræget og dynamisk branche i konstant udvikling. Der sker altid spændende ting, ny forskning dukker op, og teorier vinder ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt