18% af dine ansatte overvejer at skifte job inden for ét år

18% af dine ansatte overvejer at skifte job inden for ét år

Hver 5. dansker overvejer at skifte job i løbet af det kommende år, viser Epinionundersøgelsen “AS3 Jobsurvey”. Forstå hvorfor – og se, om du kan gøre noget for at holde på dine medarbejdere.

Danmark ligger øverst på listen over det mest jobmobile folk i Europa. Hvert år finder mere end 800.000 danskere nye karriereveje at gå, og det sætter gang i spørgsmålene; hvor mange overvejer netop nu at skifte arbejdsgiver, og hvad er grunden(e) til den store udskiftning af arbejdspladser.

Undersøgelsen AS3 Jobsurvey 2019, der er udført af analyseinstituttet Epinion, kommer med et klart bud. AS3 har spurgt danskerne om sandsynligheden for, at de skifter job inden for 12, 24 eller 36 måneder, og svarene fordeler sig således:

– 18% vurderer, at det er sandsynligt, at de vil foretage et eksternt jobskifte inden for de næste 12 måneder.

– 22% vurderer, at det er sandsynligt, at de vil foretage et eksternt jobskifte inden for de næste 24 måneder.

– 26% vurderer, at det er sandsynligt, at de vil foretage et eksternt jobskifte inden for de næste 36 måneder.

Det er altså knap hver 5. dansker, der overvejer at bytte sit nuværende job ud med et andet inden for det næste år. Men hvorfor? Og hvad kan du gøre for at holde på dine medarbejdere?

De veluddannede søger videre

Hos Dedikation kommer tallene ikke bagpå os:

“De fleste medarbejdere ønsker at udvikle sig gennem hele deres karriere, og det kræver ofte nye veje. Som arbejdsgiver må du aldrig tage dine ansatte for givet, og du skal virkelig lægge dig i selen for at holde på dem. Det er dyrt og ressourcekrævende at finde nye medarbejdere,” forklarer Thomas Laudrup, CEO hos Dedikation.

Udover de specifikke tal om jobskiftesituationen i nærmeste fremtid viser undersøgelsen, at det er personer med lange videregående uddannelser, der først og fremmest overvejer at skifte job – og det skyldes netop den førnævnte karriereudvikling:

“Jobskiftet er et naturligt skridt op ad karrierestigen, og vi danskere lader os ikke nøjes, når det kommer til vores faglige udvikling. Der skal være bevægelse og synlige skridt i den rigtige retning,” siger Thomas Laudrup.

Derfor søger dine medarbejdere væk

De deltagere i undersøgelsen, der gav udtryk for et muligt jobskifte inden for 36 måneder, blev yderligere spurgt om årsagerne hertil – og svarene viser tydeligt, at danskerne tager deres karriere alvorligt:

“Dine medarbejdere finder sig ikke i dårlige forhold, dårlig ledelse eller manglende personlig udvikling. Hvis det er sagen i deres nuværende stilling, kan du roligt forvente, at de snart søger videre,” forklarer Thomas Laudrup.

Resultatet af undersøgelsen taler sit tydelige sprog:

Spørgsmål: Hvad er årsagerne til, at du sandsynligvis vil skifte arbejdsplads (vælg op til 5 årsager)

Jeg ønsker større mulighed for udvikling: 36%

Jeg oplever dårlig ledelse i min nuværende stilling: 34%

Jeg ønsker en stilling med bedre løn: 33%

Jeg ønsker at skifte karrierespor: 23%

Jeg ønsker kortere afstand mellem hjem og arbejdsplads: 20%

Jeg ønsker en stilling med mere anerkendelse: 19%

Bedre balance mellem mit privat- og arbejdsliv: 18%

Jeg er stresset i mit nuværende job: 17%

Jeg ønsker et job, hvor jeg kan se en klarere mening: 16%

Jeg ønsker større frihed til selv at planlægge mit arbejde: 14%

“Hvis du vil fastholde dine medarbejdere – og undgå de kontinuerlige jobskifte – skal du have fokus på karriere- og kompetenceudvikling, og så skal du selvfølgelig vise dig som en god og kompetent leder,” slutter Thomas Laudrup.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

MENU

SIDSTE NYT

Jobskifte – sådan håndterer du overgangen sømløst

Undersøgelser viser, at danskerne er blandt de folkefærd i Europa, der oftest skifter job. De fleste skifter job for at få nye rammer, afprøve nye …

Læs mere →

Ledig eller jobfri? Situationerne, følelserne og what to do

Forestil dig, at du sidder til en stor fest med mennesker, du knap nok kender. Du er ikke særlig god til det der med small …

Læs mere →

Onboarding: Tag godt imod din nye kollega

Det er vist de færreste mennesker, der har som deres yndlingsbeskæftigelse at starte i et nyt job med alt, hvad det indebærer. Nye omgivelser, nye …

Læs mere →