Ledigheden i Danmark er i øjeblikket den laveste i over ti år, mens beskæftigelsen slår rekorder. Det skaber rift om arbejdskraften, så hvordan finder du de kandidater, du har brug for i et presset marked? Læs med her og find inspiration til at løse udfordringen.
Arbejdsløsheden er næsten ikke til at få øje på blandt danskerne. Faktisk havde vi i slutningen af 2021 den laveste ledighed siden 2008. Ledighedsprocenten er nede på 3,1 procent ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Det faktum, at der kun går knap 90.000 danskere rundt og mangler et job samtidig med, at beskæftigelsen er rekordhøj, skaber en udfordring for danske virksomheder. For den kombination kan gøre det svært at finde de nødvendige dygtige hoveder og hænder.
I øjeblikket drøner de økonomiske hjul derudaf. Det sætter en nyhed fra Finansministeriet en fed streg under med overskriften “Dansk økonomi står stærkt” – og det til trods for at vi stadig befinder os i en verdensomspændende pandemi, der som bekendt fortsat spænder ben for visse brancher.
Kig nye steder hen for at spotte dygtige kandidater
Som virksomhed med mangel på arbejdskraft er der flere veje, du kan vælge at gå for at finde nye kollegaer til medarbejderstaben. Veje som du måske ikke ville gøre brug af under “normale” omstændigheder. Men hvorfor ikke afprøve det nu, hvor drømmekandidaternes ansøgninger udebliver, fordi de allerede er i job andetsteds?
Beskæftigelsesfremgangen ventes at fortsætte. Med andre ord vil riften om arbejdskraft ikke dø ud lige foreløbigt, og derfor kan du med fordel kigge lidt nærmere efter i de ydre dele af arbejdsmarkedet? Du kunne eksempelvis:
– Gå efter en nyuddannet kandidat
Form en nyuddannet kandidat til din virksomhed
Jovist… Regeringen varsler godt nok reformer, der øger beskæftigelsen med over 10.000 personer. Men den slags plejer ikke at udfolde sig fra den ene dag til den anden. Så hvorfor ikke tage skridtet og målrette dine jobannoncer direkte mod nyuddannede? Eller seniorerne?
Der er fordele ved begge typer medarbejder. En nyuddannet kommer med en masse gåpåmod og dugfrisk viden direkte fra studiet. Her kan du være med til at forme vedkommende, så kandidaten passer perfekt ind i din virksomhed. Og med en seniormedarbejder får du en god bunke erfaring, målrettethed samt nul syge børn.
Uanset hvilken vej du vælger at gå, så vær klar i spyttet i din jobannonce. Fortæl hvis jobbet passer godt til en nyuddannet, eller hvis du er interesseret i at høre fra erfarne kandidater, der ønsker at give et ekstra bidrag til arbejdsmarkedet.
Har du fundet den rette kandidat? Prioriter onboardingen
Uanset hvordan du vælger at gribe udfordringen an med at finde nye medarbejdere i et presset marked, så husk én ting: Når du er lykkes med at finde en ny god kollega, så sørg for at vedkommende får en ordentlig onboarding i din virksomhed.
Det er alfa og omega med en god onboarding. Det er ikke alene med til at skabe en god og tryg start for den nye medarbejder, det er også med til at sikre, at medarbejderen med større sandsynlighed beholder jobbet. En undersøgelse viser nemlig, at 25 procent af alle nyansatte har forladt virksomheden inden for et år efter ansættelsen.
Hos Dedikation kan du finde en række konkrete værktøjer, du kan tage i brug for at sikre en god onboarding – find dem lige her. Og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for en hjælpende hånd.
Vi hjælper dig med at finde de rette medarbejdere
Når dansk økonomi er i højkonjunktur med en lav ledighed og en høj beskæftigelse, kan der være langt mellem ansøgningerne og de finpudsede CV’er. Manglen på arbejdskraft betyder, at det kan være en god idé at finde alternative veje at rekruttere på. Hvem ved, om det kan øge din chance for snart at kunne byde velegnede kandidater indenfor til samtale?
Her i huset har vi mange års erfaring med at rekruttere talenter og præsentere dem for virksomheder. CEO hos Dedikation, Thomas Laudrup, uddyber:
“Vi kan kort sagt stå for hele processen, så du kan bruge din tid på andre vigtige opgaver. En rekruttering, der ender med at give pote, kræver ressourcer og tid. Tid som du kan spare ved at gøre brug af vores erfaring på området.”
LÆS OGSÅ: Drop benarbejdet – vi tager det tunge (rekrutterings)læs
Dedikation kan altså stå for hele rekrutteringen eller dele af processen. Det er lige fra jobannonceskrivning over jobinterviews til et tilpasset onboardingforløb. Og det er helt op til dig, hvor meget du vil vælge til og fra.