Jobsamtalens fokus; første og anden samtale – hvad kigger virksomhederne på?

Jobsamtalens fokus; første og anden samtale – hvad kigger virksomhederne på?

Er du indkaldt til jobsamtale, og vil du gerne forberede dig bedst muligt? Så læs med her, hvor vi zoomer ind på, hvad virksomheder typisk kigger efter ved første og anden samtale.

Mere end hver anden virksomhed afholder ikke bare én runde jobsamtaler, men to eller flere runder, når de skal finde den bedst egnede kandidat til jobbet. Ved at invitere en kandidat til både første og anden samtale, bliver virksomheden mere sikker i sin sag, inden de ansætter deres næste medarbejder – og det er vigtigt af flere årsager. Blandt andet rent økonomisk for virksomheden, for en fejlrekruttering er dyr og hverken produktiv for den nyansatte eller arbejdsgiveren.

Som kandidat er det rart at vide på forhånd, hvad du kan forvente til jobsamtalerne – både til det første og det andet interview. Der er ofte en klar forskel på, hvad virksomheden vil spørge ind til, alt efter hvor langt du er i processen.

Du kan med fordel forberede dig på de mest stillede spørgsmål, inden du træder ind ad døren til den første samtale, hos din måske kommende arbejdsgiver. På den måde har du nået at reflektere over dine svar, hvilket gør dig bedre klædt på samt mere klar i spyttet.

 

Brænder din motivation igennem?

Det er først og fremmest vigtigt, at virksomheden mærker din passion for stillingen. Det er det altoverskyggende fokus, virksomheden altid vil have, uanset om det er første eller anden samtale. Det påpeger CEO i Dedikation, Thomas Laudrup:

“Du skal lade din motivation brænde igennem på en måde, så du overbeviser virksomheden om, at du er den bedst egnede kandidat til stillingen. De skal kende dine kompetencer og mærke din vilje til at løse opgaverne såvel som din interesse i at være en del af virksomheden.”

Det er især til første samtale, at motivation får det helt store fokus – det viser blandt andet undersøgelser foretaget af Konsulenthuset Ballisager. Derudover ønsker virksomheden også at finde ud af, hvilke faglige kvalifikationer du kan tilbyde. Det andet interview vil derimod ofte dreje sig om dig som person – herunder dine personlige og sociale kompetencer.

 

Ofte stillede spørgsmål til første samtale

Det allerførste spørgsmål til en samtale er typisk en opfordring til, at du fortæller lidt om dig selv. På den måde ser virksomheden, hvor du vælger at lægge dit fokus.

Fortæller du om dit privatliv og dine fritidsaktiviteter, eller kommer du ind på din tidligere erhvervserfaring og din uddannelse? Se også det indledende spørgsmål som en mulighed for at fortælle om, hvorfor du søger stillingen.

Dernæst fortsætter første samtale gerne med spørgsmål som:

– Nævn dine styrker og svagheder.

– Hvilke arbejdsopgaver trives du bedst med? Og hvilke keder dig?

– Hvorfor vil du gerne arbejde hos os?

– Hvilke resultater har du opnået i tidligere job? 

På den måde får virksomheden hurtigt sporet sig ind på dig og din faglighed, og de får en indikation af, om du er et match. Hvis du dernæst kommer igennem nåleøjet til anden samtale, er det bare om atter at trække i forberedelsestøjet, så du kan øge dine chancer for at score drømmejobbet.

 

Typiske spørgsmål til anden samtale

Når tiden er inde til anden samtale, bør du forberede dig på spørgsmål, der omhandler de kompetencer, du besidder som person. Er du initiativrig, fuld af idéer og en holdspiller? Eller måske kan du genkende dig selv som punktlig, selvstændig og detaljeorienteret?

Foruden at lære din personlighed at kende, vil virksomheden typisk stille spørgsmål, der gør dem klogere på, om du passer ind i teamet rent socialt. Om du er god til at samarbejde, og hvilken rolle du påtager dig i et team.

Spørgsmålene til anden samtale vil typisk være:

– Hvad er en god kollega for dig?

– Hvordan løser du bedst opgaver; selvstændigt eller sammen med dit team?

– Hvad skal der til for at gøre dig glad ved at møde ind på arbejde hver dag?

– Hvilke kvaliteter har en god leder i din optik?

 

Et godt råd: Vær dig selv og vær ærlig

Hos DEDIKATION mener vi, at det mest essentielle til en jobsamtale er, at du er ærlig. Det er vigtigt, at du er 100 procent dig selv til samtalen og giver reelle svar på spørgsmålene. For dine svar skal hjælpe virksomheden med at afkode dig som person. Det kan nemlig være lige præcis én som dig, de har brug for på holdet.

Med ærlighed går du også en stor bue uden om risikoen for at oversælge dig selv og dine kompetencer. Dermed sparer du både dig selv og virksomheden for den tid og de ressourcer, der bruges ved et forkert match.

Er du nysgerrig på at læse mere om, hvordan du kan forberede dig til en jobsamtale, så læs med i blogindlægget her.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

Følg os på LinkedIn

Få information om karrieremuligheder og hold dig opdateret om jobmarkedet.

MENU

SIDSTE NYT

3/3: Sælger – hav styr på lønforhandlingen til jobsamtalen

Når næste skridt i rekrutteringsprocessen hedder lønforhandling, er det afgørende at være forberedt for at sikre dine ambitioner og karrieremål. Det kan være både spændende, ...
Læs mere →

2/3: Sælger – Vis virksomheden, at du vil have jobbet

Der er stor efterspørgsel på sælgere, og det betyder, du som sælger ofte har flere jobmuligheder og måske endda går til samtale på flere jobs ...
Læs mere →

1/3: Sælger – du skal sælge dig selv til jobsamtalen

De fleste sælgere forbereder sig grundigt til kundemøder: De undersøger kundens behov, har kendskab til deres produkter, har forberedt en klar målsætning til mødet og ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt