Flere virksomheder rekrutterer via LinkedIn

Flere virksomheder rekrutterer via LinkedIn

Den sociale netværksplatform LinkedIn har i årevis været populær til rekruttering og professionel networking, og det udvikler og udvider til stadighed sine funktioner for både jobansøgere og arbejdsgivere.

Med den stigende digitalisering af rekrutteringsprocessen er det også sandsynligt, at flere virksomheder vil fortsætte med at bruge LinkedIn som en rekrutteringsressource.

I Rekrutteringsanalysen 2023 har Konsulenthuset Ballisager bl.a. sat fokus på virksomheders rekrutteringskanaler, og det er der kommet nogle interessante resultater ud af. Jobmarkedet er brandvarmt, og virksomhederne arbejder i stigende grad med flere kanaler, heriblandt LinkedIn.

Kun overgået af ”Opslået stilling” med 85%, foretrækker 71% af virksomhederne LinkedIn som deres rekrutteringskanal. På de næste pladser kommer ”Netværk” med 53% og ”Interne kandidater” med 36%. Det er værd at bemærke, at brug af LinkedIn vokser i alle organisationstyper, særligt i den offentlige sektor.

Eksplosiv udvikling af LinkedIn som rekrutteringskanal

I 2012 var det kun 10% af de adspurgte virksomheder, der brugte LinkedIn, når de søgte nye medarbejdere. Godt 10 år senere, altså i 2023, er tallet helt oppe på 71%. Og det fortsætter med at udvikle sig eksplosivt. Der er flere fordele for dig som ansøger ved at anvende LinkedIn, og vi vil i denne artikel fremhæve de væsentligste.

Professionel synlighed

LinkedIn giver dig mulighed for at oprette en professionel profil, der fungerer som dit online CV. Det gør det lettere for potentielle arbejdsgivere at finde dig og få en idé om dine kompetencer, erfaring og uddannelse.

Netværk og forbindelser

Du kan oprette forbindelse til kollegaer, tidligere kollegaer, ledere, mentorer og eksperter i forskellige brancher. Disse forbindelser kan hjælpe dig med at finde jobmuligheder, give anbefalinger og give dig adgang til information og viden inden for dit arbejdsfelt.

Jobmuligheder

Mange virksomheder bruger LinkedIn som en platform til at annoncere ledige stillinger og til at søge efter potentielle kandidater. Du kan oprette job-alarmer for at få besked om relevante stillinger, der matcher dine kvalifikationer og interesser.

Research og forberedelse

LinkedIn giver dig mulighed for at undersøge virksomheder, før du sender en ansøgning til dem. Du kan læse om deres kultur, se hvad tidligere og nuværende medarbejdere siger, og du kan finde ud af mere om de seneste aktiviteter og begivenheder i virksomheden.

Vidensdeling

Du har mulighed for at dele f.eks. artikler, blogindlæg og opdatering, der viser din viden og ekspertise inden for dit område. Det vil give dig et professionelt ry som en autoritet inden for dit felt.

Anbefalinger og anerkendelse

På LinkedIn kan du anmode om anbefalinger fra tidligere kollegaer og chefer, der kan bekræfte dine færdigheder og kompetencer. Det vil medvirke til at give din profil mere troværdighed.

Personlig branding

Ved at opbygge, opdatere og vedligeholde en stærk LinkedIn-profil har du mulighed for at skabe en stærk personlig branding, der kan være afgørende for din karriereudvikling.

Læring og uddannelse

LinkedIn tilbyder også uddannelsesmæssige ressourcer, herunder onlinekurser og vejledninger, der kan hjælpe dig med at udvikle dine kompetencer og viden.

Flere virksomheder rekrutterer via LinkedIn

Tip til din profil

Hvad skal du fokusere på i udarbejdelsen af din LinkedIn profil:

  • Et godt førstehåndsindtryk: Noget så banalt som et godt og vellignende foto i portrætformat har større virkning, end du umiddelbart ville tro
  • Din profil skal være søgbar: Sørg for at indsætte de relevante søgeord, som du gerne vil findes på. Uddannelse, bosted, projekt-/stillingsbetegnelser etc. Den skal tiltrække forbindelser, der kan føre til jobmuligheder, anbefalinger og netværk
  • Du skal ose af selvtillid: Lav endelig din profil fyldig med relevante detaljer. Det er ikke at prale, at nævne de resultater, du hidtil har opnået, eller de anerkendelser, du er blevet tildelt
  • Sørg for at få anbefalinger på din profil: Alle kneb gælder. Bed evt. tidligere kollegaer, chefer eller projektmedarbejdere om at skrive en anbefaling, som du kan vise på din profil
  • Skab og styrk en god personlig branding
  • Jobalarmer: Du har mulighed for at blive underrettet, når virksomheder søger efter netop din profil
  • Vidensdeling: Blandt dig i de debatter, der giver mening – giv dit besyv med hvor som helst, du kan komme til det. Så bliver du bemærket for andet end blot at søge job
  • Professionalisme: Vær seriøs og professionel, og undlad at komme i konflikt med andre debattører

Samlet set kan LinkedIn være en værdifuld ressource for dig som jobsøger, da det giver dig mulighed for at etablere forbindelser, finde jobmuligheder og styrke din professionelle identitet og brand. Det er en platform, der kan hjælpe dig med at navigere i det moderne jobmarked og derved udnytte de mange fordele, der er med online, professionel networking og rekruttering.

Læs også: Ledig eller jobfri? Situationerne, følelserne og what to do

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

Er den motiverede ansøgning død?

Den motiverede ansøgning er måske ikke den allermest eftertragtede metode til jobsøgning længere, men den er ikke sat fuldstændig ud af spillet. Nogle arbejdsgivere forventer

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

Følg os på LinkedIn

MENU

SIDSTE NYT

Lønmodtagere vil gerne dele lønoplysninger med kollegerne

Spørgsmålet om at dele lønoplysninger med sine kolleger er ofte subjektivt og afhænger af flere ting. Dels af den enkelte virksomhedskultur, dels af den personlige
Læs mere →

Hvordan netværk og uopfordrede henvendelser stadig spiller en rolle

Personlige netværk og uopfordrede henvendelser spiller stadig en stor rolle i rekrutteringsprocessen. De kan ligefrem være afgørende for at sikre dig professionel succes. Dette emne
Læs mere →

Er den motiverede ansøgning død?

Den motiverede ansøgning er måske ikke den allermest eftertragtede metode til jobsøgning længere, men den er ikke sat fuldstændig ud af spillet. Nogle arbejdsgivere forventer
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt