Har du de rigtige medarbejdere i dit team?

Har du de rigtige medarbejdere i dit team?

For enhver virksomhedsejer er det essentielt at have dygtige medarbejdere for at lave en god forretning. Men hvordan sammensætter du det rigtige team, og hvad kan du gøre for at løfte dine ansatte? 

Uanset hvilket formål din virksomhed er sat i verden for at udføre, vil vi vove den påstand, at målet først kan opnås, hvis det er de rette ansatte, der arbejder for sagen. Med andre ord har du brug for at sammensætte det helt rigtige team af dygtige talenter.

I og med at det er sjældent, at talenter banker på hos din virksomhed helt af sig selv, skal du formentligt ud med den store rekrutteringsrive for at gafle dem. Typisk er drømmekandidaterne allerede ansat i et andet job, og i så fald er det nødvendigt, at du sælger din virksomhed på alle de parametre, du ved, målgruppen finder attraktive.

Det kan være de klassiske medarbejdergoder som fri sodavand og adgangskort til fitness, fleksible arbejdstider, rig mulighed for at arbejde hjemme og lignende. Men faktisk viser en kandidatanalyse fra Konsulenthuset Ballisager, at bonusløn er det, der motiverer de fleste adspurgte i analysen. Derfor kan du med fordel slå på dette parameter, hvis det er noget, du tilbyder dine medarbejdere.

 

LÆS OGSÅ: Bliver dine (kommende) medarbejdere motiveret af bonus?

 

Grundig rekrutteringsproces sikrer gode match

Når du er startet på din rekruttering efter næste kernemedarbejder til dit team, bør du sætte god tid af til selve udvælgelsesprocessen. Og med “udvælgelsesproces” hentyder vi til den proces, hvor du har fået interessante bud på adskillige kandidater – her starter selve sorteringen.

Et af de værktøjer, du kan bruge til udvælgelse, er tests. Der findes et hav af tests til brug i rekrutteringen, og måske bliver du en smule skeptisk blot ved tanken. For kan det virkelig være ressourcerne værd at bruge tiden på tests? Det afhænger lidt af stillingen, der skal besættes, men ofte er tests et godt værktøj, når du skal sammensætte det rette team.

Personlighedstesten er den mest brugte, men den kan ikke stå alene. Du bør stadig bruge de rekrutteringsværktøjer, du plejer at benytte så som samtalen og at indhente referencer. En personlighedstest skal ses som et rigtig godt supplement, så du får et mere helhedsorienteret billede af, hvem kandidaten er.

Hos DEDIKATION benytter vi os ofte af tests i rekrutteringsprocessen. Thomas Laudrup, CEO i Dedikation, forklarer her hvorfor:

“Kandidaten kan på papiret have de helt rette kompetencer og give et godt indtryk til jobsamtalen, men det er ikke ensbetydende med, at vedkommende har den rigtige personlighed til sammensætningen i dit team og virksomhedskulturen generelt – og det er to faktorer, der er helt afgørende for at lykkes med en ny medarbejder.”

 

Case, personlighedstest eller færdighedstest – hvilken skal du vælge?

Som nævnt er redskabet med at teste en kandidat en vigtig brik i spillet, når du rekrutterer det næste talent til din virksomhed. Det afhænger af stillingen og arbejdsfunktionen, hvilken type test du kan vælge at gå med. Det kan være, at kandidaten skal løse en case, gennemgå en personlighedstest eller en færdighedstest. 

Det er vigtigt, at du kender formålet med testen, før du går i gang. På den måde undgår du at teste i blinde.

For at få det mest optimale udbytte af en test bør du desuden hyre en professionel, der er certificeret i at udføre kandidattest. På den måde har du en interviewer, der ved, hvordan svarene skal forstås og afkodes. Hos DEDIKATION arbejder vi blandt andet med personprofilanalyser som OPTO, DISC Sales, DISC Management og kognitive evnetest som TT38, ADAPT GRT og ACE.

 

TT38: Testen der egner sig til en Account Manager

En af de tests, vi selv benytter hos DEDIKATION, er den såkaldte TT38-talenttest. Det er en moderne kognitiv test, der er specialdesignet til sælgere. Vi har en certificering i TT38, og vi bruger ofte testen til at afkode, om der er et match mellem individet og den kultur, der hersker på den rekrutterende arbejdsplads.

Med TT38-testen får du mulighed for at se, om den kandidat, du har i tankerne, kan forløse sit talent i din virksomheds rammer. For at din måske nye medarbejder kan udfolde sine evner optimalt, kræver det, at der er et fit mellem talentet og situationen.  

TT38 kigger på tre såkaldte fits:

  • Person/job-fit
  • Person/nærmeste leder-fit
  • Person/kultur- og team-fit

Lad os kigge på de tre fits for at forstå, hvad de indebærer:

Person/job-fit

Ved at afdække om personen og jobbet går hånd i hånd, finder du ud af, om kandidaten er et godt match. Individet og arbejdsopgaverne bør matche, fordi du får en gladere medarbejder, hvis denne motiveres af sine opgaver på jobbet og kan bruge sine faglige og personlige egenskaber til at løse opgaverne. Derfor er det utrolig vigtigt, at der er en rød tråd mellem de to områder.

Person/nærmeste leder-fit

Et af de øvrige vigtige pejlemærker, der afgør, om kandidaten passer ind i din virksomhed, er at se på matchet mellem kandidaten og den nærmeste leder. Det er fuldstændig afgørende for den kommende medarbejders engagement, at denne kommer godt ud af det med den nærmeste leder. Det behøver ikke være på en kammeratlig måde – det er selvfølgelig et plus, men det er i højere grad rent fagligt, at det er vigtigt. 

På dette områder inddeler TT38 person/nærmeste leder-fittet i to underkategorier:

  • Supplementary fit: Det ses, når der er overensstemmelse mellem de værdier, talenter og adfærd medarbejderen og den nærmeste leder har.
  • Complementary fit: Det ses, når medarbejderen besidder nogle talenter, som nærmeste leder ikke gør. Det kan eksempelvis være en Executive Assistant, der scorer højt på ”Disciplineret”, og en CEO, der omvendt scorer lavt. 

Person/kultur- og team-fit

På dette område er testens fokus at kigge på, om kandidaten passer ind i den kultur, der eksisterer i virksomheden. Vil vedkommende falde til rent socialt? Det er alfa omega for, om medarbejderen trives og dermed fastholdes i jobbet. For at gennemskue om der er et fit, kan du lave en team-test. Det giver dig et overblik over de gennemsnitstalenter, teamet har, og på den måde får du et billede af, om den nye medarbejder passer ind.

TT38 er bygget op af 440 spørgsmål, som kandidaten skal svare intuitivt på. Den tager omkring en time at gennemføre. Spørgsmålene kommer parvist, og så er det op til test-deltageren løbende at vurdere, hvilket af de beskrevne udsagn vedkommende kan relatere bedst til.

 

LÆS OGSÅ: På bagkant af OL – hvordan sætter du dit team?

 

Brug testen til at genopdage dine medarbejderes talenter

En af fordelene ved TT38-testen er, at den ikke kun kan bruges i rekrutteringsøjemed. Den kan ligeledes bruges som grundlag for udvikling af dine medarbejdere og afdækning af de (skjulte) talenter, de besidder. Du kender det sikkert fra dig selv: du er en person med mange facetter, der har andre interesser og talenter end dem, du bruger i det daglige til at løse arbejdsopgaver med.

Det samme gør sig gældende for dine medarbejdere, og hvis du spørger dem ud af det blå, er det ikke sikkert, du får et brugbart svar. Her kan en test som TT38 være en god metode til at knække nøden og opdage, hvilke områder dine kolleger eller medarbejdere også kan brillere på. Måske endda i højere grad end det kommer til udtryk via medarbejderens nuværende opgaver.

 

Skal der ske en reboarding?

Hvis du finder talenter i egne rækker, som måske bedre kan udløse deres fulde potentiale i en anden stilling, end den de sidder i i dag, kan du benytte dig af reboarding. Og hvad er reboarding så? Reboarding er at placere et talent det rette sted. Altså der hvor vedkommende opnår størst mulig arbejdsglæde, og din virksomhed får mest muligt udbytte.

Ifølge Talents Unlimited er det muligt at hente 10 til 25 procent i produktivitet blot ved kigge de ressourcer, der allerede er internt i virksomheden, efter i sømmene. Når du har overblikket, kan du eventuelt omrokere medarbejderne med det formål, at de udfolder sig i endnu højere grad. Det kan være, der er nogle roller, som skal fordeles anderledes i et team, og på den måde kan du undgå at skulle rekruttere en ny medarbejder og dermed spare tid og ressourcer.

Her kommer TT38-testen atter ind i billedet, for her kan testen bruges på et helt team for at se, om der er talenter, du som leder ikke kender til, eller måske havde svedt ud, at dine medarbejdere besad. Det kan derfor både være en øjenåbner og en kickstart til, at dine medarbejdere kommer til at trives i endnu højere grad, fordi de får mulighed for at bruge den fulde palet af de evner og kompetencer, de har.

Du er altid velkommen til at kontakte os hos DEDIKATION, hvis du ønsker professionel hjælp til reboarding, rekruttering, onboarding med mere. Vi er som nævnt certificeret i TT38, og derfor kan vi være med til at give din virksomhed det boost, der skaber en højere produktivitet og ikke mindst arbejdsglæde blandt medarbejderne, der bliver set på ny og får chancen for at yde mere inden for de områder, de virkelig motiveres af.

Del artiklen 

SE ANDRE RELEVANTE ARTIKLER

KONTAKT OS (Contact)

eller udfyld formularen herunder så kontakter vi dig hurtigst muligt (or fill out the form):

Contact US

or fill out the form and we will contact you as soon as possible

Følg os på LinkedIn

Få information om karrieremuligheder og hold dig opdateret om jobmarkedet.

MENU

SIDSTE NYT

Rekruttering af sælgere – do’s and don’t

Det kan være svært at rekruttere dygtige sælgere. Faktisk langt sværere end at finde en hvilken som helst anden medarbejder. Der er altid stor efterspørgsel ...
Læs mere →

3/3: Sælger – hav styr på lønforhandlingen til jobsamtalen

Når næste skridt i rekrutteringsprocessen hedder lønforhandling, er det afgørende at være forberedt for at sikre dine ambitioner og karrieremål. Det kan være både spændende, ...
Læs mere →

2/3: Sælger – Vis virksomheden, at du vil have jobbet

Der er stor efterspørgsel på sælgere, og det betyder, du som sælger ofte har flere jobmuligheder og måske endda går til samtale på flere jobs ...
Læs mere →

Kontakt os

eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt